Gå til kildesamlingen

Mindeblad om Hjemkomsten i 1851

Kildeintroduktion:

På mindebladet vises soldaternes hjemkomst fra Treårskrigen. Midt i billedet står en slags triumfbue, hvorpå der er indskrevet vigtige slag under krigen. Til venstre under årstallet 1848 står Bau (Bov), Slesvig, Fredericia, Dyppel (Dybbøl) og Nybel (Nubøl), til højre under årstallene 1849-50 Gudsö, Ulderup, Dyppel (Dybbøl), Idsted (Isted), Frederikstad (Friedrichstadt) og Midsunde (Mysunde).

Nederst gengives følgende digt af Hans Peter Holst

"Velkommen hjem igjen til Arnens Fred. / I, som stred saa djervt for Danmarks Grændse stred./ Seierskronede, I Aldrigtrætte/ Hvad Kjækt I lovede med Haand og Mund/ Det har I mandigt holdt i Kampens Stund,/ Og I har viist, hvad Villienen kan udrette!

O, at vor Tak til Eder kunde naae/ I, hvem forgjeves her vi vente paa,/ I, Kjærligtsavnede, I Dybtbegrædte!/Nu sukker Vinterstormen ved Jer Grav,/ Men Börn og Hustru – Arven, I os gav – / Skal vidne höit, at ei vi Jer forgjette."

Første strofe til venstre svarer til billedet ovenover af familien, der modtager den hjemvendte soldat. Strofen til højre svarer til billedet ovenover, hvor familien får meddelelse om faderens død i krigen.

Mindeblad om hjemkomsten 1851

Det Kgl. Bibliotek.