Gå til leksikonoversigt

Abena A/S

Steder

 

Virksomhed, der udvikler, fremstiller og sælger et bredt sortiment inden for hygiejneartikler m.m. med hovedsæde i Aabenraa. 

I 1953 oprettede Jens Terp-Nielsen (1926-2006) virksomheden Sækko A/S, som solgte jutesække og presenninger til landbruget. I 1980 etablerede virksomheden produktion af bleer og hygiejnebind under navnet Bambo. Virksomheden ændrede i 2003 navn til Abena.

Det er en familieejet koncern, hvis produkter sælges og markedsføres i mere end 90 lande. Virksomheden har etableret egne datterselskaber i adskillige lande.  I 2023 beskæftigede Abena A/S ca. 2.000 medarbejdere, heraf 800 med arbejdssted i Aabenraa Kommune. 

Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.