Adolf 8., 1401-1459, greve af Holsten og hertug af Sønderjylland
Adolf var søn af Gerhard 6. af Holsten. Han var greve af Holsten 1421-1459 og hertug af Slesvig 1427-1459 under navnet Adolf 1. af Slesvig.
Da hans bror Henrik 4. døde i 1427 under belejringen af Flensborg i kampen med kong Erik af Pommern, videreførte Adolf kampen for at sikre slægten arverettet til Slesvig. Ved freden i Vordingborg i 1435 fik han overdraget det meste af hertugdømmet og regerede herefter som eneste landeherre både Slesvig og Holsten. Efterfølgende arbejdede han på at fremme samhørigheden mellem Holsten og Slesvig.
Adolf 8. medvirkede ved afsættelsen af Erik af Pommern i 1539. Som ny konge valgtes Christoffer 3. af Bayern, som forlenede Adolf arveligt med Slesvig.
Adolf døde barnløs og med ham uddøde det schauenburgske hertughus. Adolf pegede på Christian af Oldenburg (Christian 1.) som ny dansk konge.