Æ Vold
Voldgraven langs Æ Vold sydvest for Øster Løgum. Foto fra 2018.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0.
Forsvarsanlæg og grænsemarkering ved Øster Løgum nord for Rødekro. Med mindre afbrydelser er anlægget foreløbig lokaliseret over en strækning på ca. 4,5 km. Det er orienteret øst-vest og består af, fra nord til syd, en palisade, en grav og en vold. Dendrokronologisk er det dateret til tiden efter 150 e.Kr. Det er opført af anglerne og afløser antagelig Olgerdiget som et led i anglernes ekspansion mod nord og øst.
Af Per Ethelberg i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.