Christian 5., 1646-1699, dansk konge
Konge af Danmark og Norge fra 1670. Han blev født på Duborg Slot i Flensborg som søn af Frederik 3. og Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg og blev i 1667 gift med Charlotte Amalie af Hessen-Kassel.
Han var den første danske konge, der ved sin tiltræden var enevoldskonge. Han skulle salves, og til denne anledning blev der udarbejdet et særligt ceremoniel og kostbare kronregalier. I Christian 5.s første regeringsår var Peder Schumacher Griffenfeld den ledende politiker og egentlige leder. Christian 5. indledte en krig med Sverige, Den Skånske Krig (1675-79), som var et forgæves forsøg på at genvinde Skåne, som var tabt i 1658.
Christian 5.s regeringstid var præget af forholdet til Gottorp, idet kongen ønskede revanche mod Gottorp, der havde valgt at støtte Sverige. Derfor ønskede han at fordrive gottorperne helt fra Slesvig, hvilket dog først lykkedes for hans søn, Frederik 4.
Under Christian 5.s regerings tid vedtoges Danske Lov 1683, Norske Lov 1687 og Den Store Matrikel 1688. Disse kom dog ikke til at gælde i Sønderjylland.
Christian 5.s valgsprog var "Med Gudsfrygt og Retfærdighed."
Christian 5. med Elefantorden; i baggrunden ses Kronborg. Kobberstik af Albert Haelwegh fra 1670.
Statens Museum for Kunst.