Gå til leksikonoversigt

Egen

Steder
Egen Kirke. Kor og skib er romanske, tagrytteren i form af et lille tårn, stammer fra 1888. Et klokkehus af træ er opført på kirkegården.

Egen Kirke. Kor og skib er romanske, tagrytteren i form af et lille tårn, stammer fra 1888. Et klokkehus af træ er opført på kirkegården.

Sønderborg Kommune. Foto: Kim Toft Jørgensen.

Sogn og landsby på Midtals, det største af de alsiske landsogne. Kirken med romansk kor og skib ligger højt på kirkegården. Her er også et senmiddelalderligt, tømret klokkehus placeret på en bronzealderhøj, der er omdannet til krigsmindesmærke for sognets faldne 1914-18. Nord for kirken ligger en fredet 75 m lang kirkestald, sammenbygget af flere stalde, med 34 rum. 

Egen var 1848-64 hovedsæde for biskop over Als-Ærø Stift. Den største by i Egen Sogn er Guderup, der var stationsby i perioden 1898-1933 på banen Sønderborg-Nordborg. Her ligger elektronikvirksomheden Linak.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.