Gå til leksikonoversigt

Glücksburg

Steder

By på sydsiden af Flensborg Fjord ca. 10 km øst for Flensborg. Byens mest kendte bygning er Glücksborg Slot, som har lagt navn til det danske kongehus, og byen er opstået i tilknytning til slottet. Glücksborg blev anerkendt som kursted i 1878 og er i dag et besøgt kur- og badested. 

I Glücksburg ligger "Artefact-Zentrum", hvor medarbejdere fra hele verden arbejder med at udvikle teknik, nye energiformer og økologisk byggeri. 

Tæt ved slottet ligger det danske børnehjem, derudover er der i byen dansk skole, dansk børnehave og dansk kirke.