Gå til leksikonoversigt

Høgebjerg

Steder

Høgebjerg på 81 m er det højeste punkt på Als og indgår i et bakkeparti i Asserballe Sogn. Det er let tilgængeligt med en prægtig udsigt. I Herman Bangs roman fra krigen i 1864, Tine (1889) står hovedpersonerne på Høgebjerg og følger kampene på Dybbøl.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.