Gå til leksikonoversigt

Kegnæs

Steder
Halvøen Kegnæs med den naturlige landtange Drejet.

Halvøen Kegnæs med den naturlige landtange Drejet.

Sønderborg Kommune.

Halvø i det sydlige Lillebælt med et areal på 1.686 ha. Kegnæs er forbundet med Als ved den naturlige landtange Drejet. Landskabet er præget af en lavtliggende bølget moræneflade, og halvøen er delvist beskyttet af strandvolde.  Der er enkelte spor af oldtidsbebyggelse, men gennem middelalderen og 1500-tallet var Kegnæs ubeboet og skovbevokset. Hertug Hans den Yngre lod i 1615 anlægge to landsbyer, Sønderby og Vesterby, og opføre en kirke i Sønderby, Sankt Johannes Kirke. Sydøst på halvøen ligger Kegnæs Fyr. I dag er Kegnæs præget af landbrug og turisme.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Kegnæs 1615-1965. 1965. Kegnæs i nyere tid. 1996.