Krigsinvalider

Ved Genforeningen i 1920 overtog den danske stat forsørgelsespligten over for de sønderjyder, der var blevet varigt invaliderede under tysk krigstjeneste i 1. Verdenskrig. Administrationen af ydelserne blev varetaget af Invalidenævnet i Sønderborg, som udbetalte understøttelser til krigsinvalider med en invaliditetsprocent på 10 og derover.

I 1920 blev der udbetalt understøttelse til 2.185, i 1940 til 2.535 og i 1960 til 1.466 invalider. Den sidste krigsinvalid døde i 1996. I 1920 oprettedes Krigsinvalideskolen i den tidligere tyske flådestation i Sønderborg med en hospitalsafdeling og en skoleafdeling, hvor der indtil 1925 blev uddannet og omskolet invalider i diverse fag og håndværk, samt et bandageri, der bestod indtil 1959. Som talerør for krigens ofre stiftedes i 1920 Foreningen for sønderjydske Krigsbeskadigede og Faldnes Efterladte, der udgav bladet Krigsinvaliden. Foreningens fire ferie- og rekreationshjem i Sønderhav, ved Kelstrup Strand, Emmerlev Klev og Lakolk stod til rådighed for medlemmerne med deres familie. Først i 2007, da den sidste krigsinvalide-enke døde, ophørte den danske stats forpligtelser over for de sønderjyske krigsofre.

Af Anton Marckmann i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Anton Marckmann: Ofrene fra den store krig 1914-1918. 2005.

Anton Marckmann: Et dansk punktum for Første Verdenskrig, i: Sønderjysk Månedskrift 2008.