Gå til leksikonoversigt

Løjt Kirkeby

Steder

Løjt Kirkeby er en by på halvøen Løjt Land i Aabenraa Kommune. Indbyggertallet lå i 2023 på 2.357. Stedet nævnes første gang i Aabenraa skrå fra 1335 som Loytæ. Navnet var formentlig oprindelig navnet på landsbyen med kirken, som sognet har taget navn efter. Navnet Løjt Kirkeby optræder første gang i kilder i 1456 for at skelne landsbyen fra sognet. I 1800-tallet var der et meget stort antal søfolk med bopæl her.

Løjt Kirke går tilbage til 1100-tallet med senere tilbygninger.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:
Steen W. Andersen m.fl.: Løjt Sogns historie. 1988.
Jens Bruun: Løjt Kirke i ni århundreder. 1997.