Gå til leksikonoversigt

Sankt Knuds Gilde i Flensborg

Begreber

Sankt Knuds Gilde er grundlagt i 1170. Hvor Sankt Knudsgilder som regel var opkaldt efter kong Knud den Store er gildet i Flensborg opkaldt efter Knud Lavard. Gildeskråen, dvs. vedtægterne, dateres traditionelt til ca. år 1200, men den kendes først fra en afskrift fra ca. år 1400.

Knud 6. tog omkring 1187 *Knudsbrødrene i Flensborg i sit værn. Gildet havde en fremtrædende rolle i Flensborg fra 1200-tallet og indtil Reformationen, og gildebrødrene hørte til de mest velhavende i byen.

Efter Reformationen har gildet være lukket ned flere gange, men i 1800-tallet genopstod det. I 1844 opførtes det nuværende gildehus, St. Knudsborg. Efter 1864 kom en ny tilbagegang, men med Gustav Johannsen som oldermand i årene 1873-1901 kom der igen fremgang. I dag er Knudsgildet stadig aktivt, og der afholdes årligt diverse arrangementer, bl.a. skydning.