Gå til leksikonoversigt

Schackenborg

Steder

Herregård i udkanten af Møgeltønder. Den hed oprindelig Møgeltønderhus og nævnes første gang i 1230'erne, hvor den med tilhørende jorde tilhørte biskoppen i Ribe. Møgeltønderhus kom i forbindelse med Reformationen i 1536 under kronen. I 1545 gjorde Christian 3. Detlev Ahlefeldt til lensmand på Møgeltønderhus for et årlig ydelse. 

I 1562 indløste kongen pantet på 16.000 mark. Familien Rantzau overtog godset i 1564t og især under Bendix Rantzau blev bønderne udnyttet til hårdhændet hoveri, som medførte flere klager til kongen over lensmanden. I 1599 købte Christian 4. godset og gav det i len til en række af sine betroede medarbejdere. 

I 1661 blev Møgeltønderhus, som på det tidspunkt nærmest var en ruin, købt af feltmarskal Hans Schack, der havde vundet stor anerkendelse under forsvaret af København i 1658 under krigen mod Sverige. På fundamenterne af det gamle Møgeltønderhus byggede han i årene1664-1667 en ny trefløjet hovedbygning efter tidens smag (barok). To bygninger fik dog lov af blive stående, nemlig portbygningen og det gamle "Fruerhus", den nuværende søndre sidefløj. I 1671 blev Hans Schack ophøjet til greve, og siden da har herregården båret navnet Schackenborg. Det blev udvidet og ombygget i 1756-57 (bl.a. med rokokodekorationer på gårdsiden), men Schackenborg står fortsat som oprindelig bygget.

Schackenborg forblev i slægten Schacks eje de næste 11 generationer frem til 1978, hvor den barnløse lensgreve Hans Schack testamenterede godset til den da 9-årige prins Joachim. Prins Joachim overtog driften af stedet i 1993.

I 2014 afhændede prins Joachim Schackenborg og størstedelen af de tilhørende jorder til Schackenborg-Fonden. Prins Joachim har dog ret til at benytte en del af slottet privat, ligesom han kan drive jagt på jorden.

Litteratur:

"Schackenborg". Særtryk af Sønderjysk Månedsskrift 1997, nr. 4.
 

Schackenborg

Schackenborgs trefløjede anlæg. Foto fra 2023.

Foto: Wolfgang Pehlemann, CC BY-SA 3.0.