Siegessäule
Siegessäule, på dansk også kaldet Sejrssøjle, i Berlin blev rejst i 1873 til minde om Preussens sejre over Danmark i 1864, Østrig i 1866 og Frankrig i 1870-71, som førte til dannelsen af Det tyske Kejserrige med den preussiske kong Wilhelm 1. som kejser. Den 67 m høje granitsøjle er dekoreret med forgyldte kanoner, som er erobret fra fjenden i de tre krige. Søjlen krones af en gylden bronzeskulptur, der forestiller sejrsgudinden Victoria. Ved søjlens fod er der fire relieffer, som viser scener fra krigene.
Siegessäule blev oprindeligt opstillet foran Rigsdagsbygningen i 1873 men fik sin nuværende placering i Grosser Tiergarten (Strasse des 17. Juni) i 1939.
Relief fra Siegessäule, der viser Stormen på Dybbøl.
Foto: Achim Raschka, CC BY-SA 3.0