Gå til leksikonoversigt

Sigtryg-stenene

Steder

To runesten, som har stået i Hedebys nærmeste omegn. På stenene nævnes medlemmer af en kongeslægt: kong Sigtryg, søn af Gnupa og Asfried, der er datter af Odinkar. Man har ikke sikker viden om denne kongegren.

Den store sten er fundet ved vadestedet mellem Selk Nor og Haddeby Nor, den har en højde på 214 cm og en bredde på 46 cm. På fundstedet er opsat en kopi af runestenen, originalen er på Wikinger Museum Haithabu.

Teksten på de store Sigtryg-sten:

Asfrid gjorde disse kumler
efter Sigtryg,
hendes og Gnupas søn.

Den anden sten er fundet genanvendt i fundamentet til en bastion på Gottorp Slot. Den blev først ført til museet i Kiel, derefter til Gottorp og er nu på Wikinger Museum Haithabu. Stenen har en højde på 123 cm og en bredde på 43 cm.

Teksten på den lille Sigtryg-sten:

Asfrid, Odinkars datter,
gjorde disse kumler
efter kong Sigtryg,
hendes og Gnupas søn.
Gorm ristede runerne.

Begge sten dateres til ca. 935-950.

Den lille Sigtryg-sten, opsat af Sigtrygs mor, Asfrid.

Den lille Sigtryg-sten, opsat af Sigtrygs mor, Asfrid.

Nationalmuseet. Foto: Roberto Fortuna.