Gå til leksikonoversigt

Skærbæk Uldspinderi

Steder

 

Uldspinderi grundlagt i 1889 af Marius Christian Petersen (1847-1934) på hjørnet af Kirkevej og Skærbækgårdsvej i Skærbæk. Virksomheden omfattede i begyndelse både spinderi, farveri og væveri. Hertil kom butik til ansatte. Senere nedlagdes farveri og væveri.

Ulden stammede fra landmænd, der holdt får på Rømø eller i marsken.

Skærbæk Uldspinderi var med få års undtagelse i familiens eje frem til 1985, herefter fortsatte det som en slags hobbyvirksomhed frem til lukningen i 1998.

I år 2000 blev stedet omdannet til arbejdende museum. Maskiner og interiør stammer tilbage fra grundlæggelsen. Museet drives af frivillige. Dele af bygningskomplekset er dog omdannet til lejligheder.