Skovrøy, Peter, 1851-1935, forfatter og redaktør
Peter Skovrøy var født i landsbyen Arrild og voksede op i Løgumkloster. Efter en juridisk embedseksamen i København vendte han tilbage til Sønderjylland, hvor han i 1882 i Tønder oprettede avisen Vestslesvigs Tidende, som han var eneansvarlig for. I 1885 solgte han avisen til Jens Jessen, og den blev lagt sammen med Flensborg Avis. Skovrøy fortsatte som lokalredaktør og skrev også selv bl.a. digte til avisen.
Da 1. Verdenskrig brød ud, blev Skovrøy fængslet som mange andre markante danskere i Sønderjylland, men løsladt forholdsvis kort efter.
Skovrøy kæmpede for det danske sprog og kultur. Han var medarbejder ved Sprogforeningens Almanak og skrev små fortællinger hertil, ofte om det nationale spørgsmål. Hans fortællinger er bl.a. samlet Ti fortællinger fra Sønderjylland (1909).
De to fortællings kredse Lys på Møllen (1915) og Den gamle Mølle (1919) udspiller sig i en mølle ved Vidå, hvor tre gamle venner mødes og bl.a. fortæller anekdoter om livet omkring Tønder i gamle dage.
Peter Skovrøy. Udateret fotografi.
Det Kgl. Bibliotek.