Slavekrigen

Rygtebaseret forestilling om, at en gruppe tugthusfanger i Rendsburg i slutningen af marts 1848 under Treårskrigen var blevet sluppet fri og var på vej hærgende op gennem Jylland. Fangerne, der blev kaldt slaverne, heraf navnet, skulle være blevet lukket ud af de slevig-holstenske oprørere.

Rygtet bredte sig hurtigt om gennem Jylland og skabte vild panik. Rundt omkring i de enkelte sogne begyndte man at mobilisere og øve sig i våbenbrug, og man gik i gang med at fremskaffe og tilvirke brugbare våben, bl.a. kunne leer ændres til skydevåben. En form for bondebevæbning opstod.

Også i købstæderne hørte man rygterne om slavehæren; den 30. marts var rygtet nået til bl.a. Randers og Viborg, dagen efter til Aalborg og den 1. april til Brønderslev. Der blev oprettet borgervæbninger og gjort klar til at nedkæmpe ”slaverne”. Stadig flere skrækhistorier blev fortalt om deres hærgen, såsom afbrænding af byer, skænding af kvinder og myrderier. Det anslås, at ca. 100.000 mand var klar til kamp mod slavehæren.

Fra omkring 1. april kunne aviserne meddele, at fjenden var ved at blive besejret, men snart kunne aviserne afsløre, at det hele var løgn, og at eksistensen af en slavehær skyldtes løse rygte; der var ikke sluppet fanger fri.

Litteratur:

Torsten Friis: Slavekrigen i Jylland 1848. Historien om Danmarks mærkeligste krig. Landbohistorisk Selskab 1998.

Søren Manøe: ”Slaverne Kommer! Træk af Den jyske Slavekrig 1848”. Fra Ribe amt 24, 2016, 53-73.