Slewart, Gerhard, død 1570, præst i Flensborg
Personer
Gerhard Slewart (også med navneformen Gerhard Slewerth) var oprindelig augustinermunk i Magdeburg, hvor han blev påvirket af Luthers og Melanchtons skrifter. Senere blev han kaldet til Sankt Nikolaj Kirke i Flensborg, hvor han holdt sin første prædiken i 1526. Han fik afgørende betydning for reformationen i Flensborg og deltog i udarbejdelsen af Christian 3.s kirkeordinans.
I ca. 1537 blev Slewart provst i Flensborg og Bredsted provsti og i 1540 superintendent (biskop) i samme områder. I 1541 beskikkedes han sammen med to andre præster at indføre evangelisk gudstjeneste i Løgum Kloster og i Ryd Kloster, hvor han virkede som administrator.