Gå til leksikonoversigt

Sønderjysk Månedsskrift

Begreber

Historisk tidsskrift i Sønderjylland, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland siden 1924. Det blev stiftet af Claus Eskildsen og Hans Lausten-Thomsen som et folkeligt tidsskrift med vægt på det kulturhistoriske stof. Inspirationen kom fra tidsskriftet Die Heimat. I de første mange år udkom bladet 12 gange om året, og det udkommer i dag 8 gange om året. Siden 1985 er bladet blevet redigeret af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie i samarbejde med en redaktionsgruppe.

Af Kim Furdal i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

 

Litteratur:

Kim Furdal: Sønderjysk Månedsskrift 80 år, i: Sønderjysk Månedskrift 2004. 

Ansvarshavende redaktør for Sønderjysk Månedsskrift:

Kim Furdal, Institut for Sønderjysk Lokalhistorie, Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa. tlf. 74 62 46 83