Frederik, 1829-1880, hertug af Augustenborg

Frederik var ældste søn af hertug Christian August af Augustenborg og grevinde Louise Danneskiold-Samsøe. Kort efter Frederik 7.s død den 15. november 1863 udråbte han sig selv som hertug af Slesvig-Holsten under navnet Friedrich der Achte, idet han i lige linje var syvende generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation allerede den 16. november.

Proklamationen skabte straks en stærk bevægelse i den tyske offentlighed i Slesvig-Holsten, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Frederik som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Frederik oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.

Men Otto von Bismarck ønskede ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Frederik, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at hans far, Christian August af Augustenborg, allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod, at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.