Köller-politikken
Begreber
Betegnelse for den preussiske politik over for sønderjyderne i perioden 1. oktober 1898 til 1903, hvor overpræsident Ernst von Köller forsøgte at knække danskheden ved mødeforbud, masseudvisninger, fængselsstraffe og fratagelse af forældrerettigheder m.m. Denne politik førte til tilbagegang for de dansksindede, men også øget selvbevidsthed. Samtidigt blev Köller-politikken kritiseret så kraftigt fra moderat tysk side, at Köller i 1903 måtte forlade landsdelen.