Museumshavnen Flensborg
I Museumshavnen tæt ved Flensburger Schiffahrtsmuseum ligger ca. 20 historiske skibe. Målet er at vise de gamle skibstyper, som har besejlet Østersøen, sund og bælt samt Kattegat og Skagerrak.
I 1996 blev "Förderverein des Museumswerft & Reederei für historische Segelschiffe" stiftet. Et af foreningens formål er at restaurere gamle skibe og holde de gamle håndværk i hævd. "Museumshafen Flensborg e.V." blev stiftet i 1979.
Umiddelbart syd for Museumshavnen ligger fjorddamperen Alexandra fra 1908. På damperen kan man dels få rundture, dels deltage i en lang række kulturelle aktiviteter.
Museumshavnen i Flensborg. Foto fra 2013.
Foto: Soenke Rahn CC BY-SA 4.0.