Münchow, Samuel, 1893-1976, landdagsmand for SSW
Samuel Münchow var smedemester og kommunalpolitiker med et solidt socialdemokratisk bagland i Flensborg fra 1924 til 1958.
I 1945 kom han atter i byrådet og fik plads i magistraten i årene 1950-1958. I årene 1945-1946 var han som landsformand for Den Slesvigske Forening med til at opbygge de nye amtforeninger over hele Sydslesvig.
Münchow var formand for SSW's landdagsgruppe i årene 1946-54 og 1958-62. Han var en kompromisløs fortaler for en ren dansk mindretalspolitik og fastholdt til 1949 genforeningshåbet for det samlede Sydslesvig efter devicen "Alt eller intet".
Litteratur:
Lars Henningsen, Martin Klatt og Jørgen Kühl: SSW. Dansksindet politik i Sydslesvig 1945-1998. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Nr. 38. Flensborg, 1998.