Gå til leksikonoversigt

Frederiksklubben

Begreber

Frederiksklubben er en selskabelig forening i Aabenraa, opkaldt efter Frederik 7. og stiftet den 11. december 1848.

Klubbens var nationalt samlingssted for dansksindede Aabenraa-borgere som modspil til de mange tyskorienterede, herunder de mange tyske embedsmænd i byen. En af klubbens stiftere var urmager og redaktør Frederik Fischer

Klubben har bl.a. været medvirkende til (i 1872) stiftelsen af den uafhængige danske bank ”Den Nordslesvigske Folkebank” (nu en del af Sydbank), stiftelsen af Sprogforeningen (i 1880), oprettelse af det danske samlingssted Folkehjem i år 1900 og opførelse af den danske frimenighedskirke Skt. Jørgens Kirke (i 1904).

Også i Nazitiden fungerede Frederiksklubben som samlingssted for dansksindede. Klubben er stadig aktiv; det nationale dominerer ikke længere, men Frederiksklubben arrangerer diverse selskabelige møder, udflugter, fugleskydning m.m. Der er ca. 250 husstande, som er medlemmer (2023).