Gå til leksikonoversigt

Barselsstork

Begreber

Storkefigur af træ, der i næbbet bærer en ble med en dukke i. Figuren er anbragt foran en bolig for at kundgøre en fødsel. Det er en ny skik, der er indvandret til Sønderjylland fra omkring 1990 og senere også bredt sig til det øvrige Danmark. Barselsstorken er antageligt indført af hollandske landmænd, der har bosat sig i det vestlige Sønderjylland, og herfra har skikken bredt sig. Storkene sættes op af familie, naboer, venner eller foreninger, f.eks. det frivillige brandværn.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland

Opdateret af Redaktionen 2024.

Barselsstork

Barselsstork i Sønderborg, 2015.

Sønderborg Kommune. Foto: Kim Toft Jørgensen.