Gå til leksikonoversigt

Hansen, Svend Wiig, 1922-1997, billedhugger, tegner, grafiker og maler.

Personer

Svend Wiig Hansen blev født i Møgeltønder og uddannet på Kunstakademiets Billedhuggerskole. Han er en af sin generations mest markante ekspressionister. I såvel små som i store kraftfulde og monumentale værker står hans skildringer af mennesket, dets følelser og dets eksistentielle vilkår helt centralt. Foruden at være fyldigt repræsenteret på Kunstmuseet i Tønder kan hans værker ses på stort set alle danske kunstmuseer samt på flere udenlandske.

Af Ove Mogensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Svend Wiig Hansen: Louisiana Revy, 13:1. 1972. Jens Erik Sørensen (red.): Wiig Hansen. Klassik – Kaos. 1989. 

Svend Wiig Hansens bronzeskulptur "Foden" fra 1996 står foran Kunstmuseet i Tønder.

Svend Wiig Hansens bronzeskulptur "Foden" fra 1996 står foran Kunstmuseet i Tønder.

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder. Foto: John Solager.