Gå til leksikonoversigt

Bock, Mette, født 1957, tidl. formand for Grænseforeningen

Personer

Mette Bock er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1986 og mag.art. i filosofi fra Odense Universitet i 1989. I årene 2002-2007 var hun administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør for JydskeVestkysten. Bock var folketingsmedlem for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds 2011-2019.

Ved et sendemandsmøde den 11. maj 2014 afløste Bock Finn Slumstrup som formand for Grænseforeningen. Hun trådte tilbage som formand den 28. november 2016, da Bock blev kultur- og kirkeminister i VLAK-regeringen. Hun blev afløst som formand af 1. næstformand, Jens Andresen.

I 2022 blev hun ordineret som præst og blev i 2024 sognepræst i Horsens Provsti.

Mette Bock

Mette Bock. Foto fra 2015.

Folketinget. Foto: Steen Brogaard.