"Hvor meningsløse. sagde vi til os selv, er ikke disse Grænser, naar en hvilken som helst Flyvemaskine let som i leg kan svinge sig hen over dem", skrev Stefan Zweig begejstret i 1909, da Louis Blériot krydsede Den Engelske Kanal i et selvbygget fly. 100 år efter, i 2009, fløj den svenske pilot Mikael Carlson (foto) den samme rute i en kopi af flyet fra dengang.

Pas og grænser gennem tiden

Grænser i Europa

Under Første Verdenskrig blev der indført paspligt, når europæerne skulle krydse landegrænser

Pas, identitetspapirer og grænser har været tæt forbundne størrelser gennem århundreder. Ordet pas kommer af det latinske passare, der betyder passere igennem. På engelsk og fransk kan man høre på ordet passport/passeport, at det oprindeligt har drejet sig om at passere igennem byporten.

De første pas var forsynet med segl, stempel og underskrift og blev som regel udfærdiget uden pasindehaverens navn og kunne således overdrages til andre. Sidenhen er passet blevet et identifikationsbevis, der legitimerer, at pasindehaveren kan rejse over landegrænser.

Pas i moderne forstand blev først indført, da Første Verdenskrig brød ud i 1914, og midlertidig paskontrol ved landegrænserne i Europa blev en realitet. Efter krigen blev paspligten gjort permanent.

Den gyldne periode

Imidlertid var der i belle époque, den gyldne periode, fra 1900 til udbruddet af Første Verdenskrig, en kort årrække, hvor de fleste mennesker i Europa kunne rejse frit uden at vise dokumenter. Det skriver Uffe Østergaard i bogen Europa 1500-1800. Territorialstater, imperier, bystater, grænser.

Her refererer han den østrigske forfatter Stefan Zweig, der i klassikeren Verden af i går. En europæers erindringer skriver begejstret om dengang for længe siden i 1909, da den franske pilot Louis Blériot krydsede Den Engelske Kanal i et selvbygget fly og dermed symbolsk indvarslede en ny grænseløs tid:

”Hvor meningsløse, sagde vi til os selv, er ikke disse Grænser, naar en hvilken som helst Flyvemaskine let som i Leg kan svinge sig hen over dem: hvor provinsielle og kunstige er ikke disse Toldskranker og Grænsevagter, hvor modsiger de ikke det dybeste i Tiden, der saa tydeligt stræber efter Tilknytning og Verdensbroderskab!”

I 1985 blev et nyt forsøg gjort på at indføre en grænseløs tid i Europa: Schengen-samarbejdet indvarslede arbejdskraftens frie bevægelighed og åbne grænser. Schengen-samarbejdet er nu truet af grænselukninger, der har til formål at begrænse flygtningestrømme, terrorisme og arbejdssøgende fra andre EU-lande. Tiden vil vise, om også denne grænseløse periode i Europa snart er endegyldigt forbi.