Anne-Marie og Viggo Bønnerups Fond
Begreber
Anne-Marie og Viggo Bønnerups Fond blev oprettet i 2007 på initiativ af Anne-Marie Bønnerup med det formål at yde støtte til unge sydslesvigeres efterskoleophold i Danmark. Fonden uddeler ca. 350.000 kr. årligt til formålet og administreres af Grænseforeningen. Ansøgningsskema m.v.
Anne-Marie Bønnerup (1923-2008) var født i Flensborg, men kom som ung ind i det danske mindretal, gik på Duborg-Skolen og efter højskoleophold og læreruddannelse i Danmark blev hun lærer i Haslev. Hun var gift med ingeniør ved SEAS Viggo Bønnerup, der stammede fra Karlby ved Grenaa. Sent i livet købte parret en gård i Karlby. Fonden blev oprettet efter Viggo Bønnerups død og i forbindelse med salget af denne ejendom.