Hans Christian Davidsen er kulturredaktør på Flensborg Avis.

Foto: Lars Salomonsen

Flensborg – en by med to nationaliteter

Flensborg - en by med to nationaliteter

Som kulturbruger i Flensborg får du både i pose og i sæk, for der er masser af gode tilbud fra både dansk og tysk side, fortæller kulturredaktøren på Flensborg Avis.

På vej gennem Flensborg en tidlig efterårsaften er der flere grupper af unge mennesker, som hænger ud med nogle øl i området ved byens havn, inden de skrår over vejen for at gå mod enten byens historiske værtshuse eller på dansesteder og klubber.

Der er flest grupper, som taler tysk, men der anes også lidt dansk. Det kan enten være danske turister, danskere fra oplandet på den anden side af grænsen, eller det kan være danskere fra det danske mindretal.

Flensborg er præget af at være en grænseby, en by med to nationaliteter.

“Man får både i pose og i sæk”, siger Hans Christian Davidsen, som har været kulturredaktør på Flensborg Avis siden 1996.

“Og Flensborg har både højkultur og alternativ kultur.”

Han er forfatter til flere bøger om Flensborg, blandt andet bogen ‘Forelsket i Flensborg’, som giver en introduktion til byen,  som historisk og kulturel by, som grænseby – og især som dansk by.

Den giver en rigtig fin introduktion til, hvordan man kan få en fornemmelse af Flensborgs fortid og nutid som en by med rom-produktion, om de hyggelige baggårde, hvor H.C Andersen har været, hvor man kan gå i byen eller på museum – og den følger de danske, kulturelle spor gennem byen.

Hans Christian Davidsen er glad for at arbejde med kultur i netop Flensborg og omegn, fordi grænselandet giver den sønderjyske tilflytter rigtig gode muligheder for at opleve både et dansk og et tysk kulturudbud af kultur.

Han fortæller, at han som teaterinteresseret kan nyde godt af både at kunne se

‘Schleswig-Holsteinisches Landestheater’, en glimrende dansk amatørscene og gæstespil fra for eksempel Det Kongelige Teater.

Han beskriver den tyske scene i Flensborg som lidt mere konservativ og det danske som progressivt og – pudsigt nok – påvirket af strømningerne fra den berlinske scene.

“Når det gælder teater, er det bundet op på sproget, og bortset fra, at mange er flersprogede og mestrer både det danske og det tyske – og måske plattysk, sønderjysk og frisisk med, så lever det danske og tyske her fint side om side. Musikscenen derimod er de to kulturer fælles om,” fortæller Hans Christian Davidsen.

Han tilføjer, at der også er et plattysk teater og et russisk sprogligt teater – udover Det lille Teater, som er den dansksprogede amatørscene.

Danske bands i Flensborg

Hvad rytmisk musik angår, byder Flensborg på et par spillesteder, som gennem mange år har været kendte også på den anden side af grænsen.

“Hvis du bor i Bov, Kruså eller Padborg, er Flensborg det nærmeste sted at gå i byen”, siger Hans Christian Davidsen.

Hvis man går i byen for at opleve rytmisk musik, kan man for eksempel vælge Volksbad, hvor der har været spillet musik siden 1981 i en tidligere badeanstalt. Og der er kulturværkstedet og caféen Kühlhaus. Begge steder har ligget lidt stille i en periode på grund af corona. Men det hele er ved at komme i gang igen.

“Der er mange danske bands, som starter deres Tysklandsturne her. De er så ikke altid klar over, at de spiller i en by med et stort dansk mindretal og et stort dansk opland. Selv til arrangementer, som det danske mindretals organisationer står bag, har jeg oplevet danske kunstnere tale engelsk til publikum,” fortæller Hans Christian Davidsen.

Han husker, hvordan Lukas Graham spillede for cirka 100 mennesker på en lille scene i Flensborg, lige inden han fik sit store gennembrud.

“Vi får både de tyske og danske upcoming bands til byen. De mere etablerede spiller trods alt i større byer”.

Desuden er der ikke så langt fra Flensborg til for eksempel Aabenraa, Sønderborg og Slesvig, hvor der også er mange kulturelle arrangementer.

Musik i gårdene

Noget af det, Hans Christians Davidsen sætter rigtig stor pris på, er de to årligt tilbagevendende festivaler i Flensborg, ‘Flensburger Hofkultur’ og ‘folkBALTICA’. Hof betyder gård, og Flensburger Hofkultur, som i 2023 finder sted fra den 1. juli til den 5. august, bliver spillet i Flensborgs små, hyggelige gårdmiljøer, som er et kapitel for sig, der også beskrives i Hans Christian Davidsen bog.

“Der er musik i gårdene, jazz, folk, blues og klassisk i hyggelige rammer. Det kombinerer Flensborgs historie med noget nutidigt.”

FolkBALTICA er en folkemusikfestival, som finder sted på begge sider af grænsen. Der spilles musik i både Flensborg, Slesvig, Aabenraa og Sønderborg. Festivalen har sit eget ungdomsensemble.

“Generelt tager flere tyskere over grænsen end danskere den anden vej. Tyskland er mere interesseret i, hvad der sker på den anden side af grænsen, end danskere er for, hvad der sker hernede.”

folkBALTICA, der finder sted den 6.-14. maj i 2023, præsenterer både nordiske og tyske navne.

Der er også ballet og opera i Flensborg.

“Der er en pænt stor ballet og en pænt stor opera. Ikke som Det Kongelige Teater, men pænt højt niveau. Det kan andre ting. Der er flere danskere, som tager herned, for du behøver ikke kunne sproget.”

Det danske mindretals organisationer Sydslesvigsk Forening (SSF) og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU) er også aktive som arrangører af kulturelle arrangementer. Især dominerer de jazzscenen med koncerter i Flensborghus.

Den danske jazzimport

“Hvis der ikke var jazz i Flensborghus, ville der være nul jazz i Flensborg. Halvdelen af publikum er danske, og den anden halvdel er tyske”, siger Hans Christian Davidsen.

Der er jazz i den nordiske tradition på programmet, og det er også præget af den indflydelse, tilrejsende amerikanske kunstnere har haft på dansk jazz i mange år.

Biografforestillinger i Flensborg er ikke Hans Christian Davidsens favorit.

“I biffen i Flensborg er mellem 90 og 100 procent af filmene synkroniseret. Der kunne godt være et publikum til usynkroniserede film, som vi vant til at se dem i Danmark, men der er et rettighedsproblem i forhold til den nationale distributør.”

Kulturredaktøren kunne godt tænke sig et mere udviklet kultursamarbejde mellem Sønderjylland og Slesvig-Holsten.

“folkBALTICA har vist, at man kan lave noget på tværs af grænsen. Det kunne man sammenligne med andre områder. Når Sønderjyllands Symfoniorkester og det slesvig-holstenske Philharmonisches Orchester Kiel spiller sammen, så får de to symfoniorkestre jo en samlet volumen som Berliner Philharmonikerne.”

Han har et stort ønske til fremtiden for Flensborg:

“Jeg kunne drømme om en bedre koncertsal ved Hafenspitze, noget i stil med Alsion i Sønderborg med en fremragende akustik.”