Drengsted Batteri
Steder
Tysk batteri ca. 10 km nord for Bredebro; det udgjorde en del af forsvarsanlægget Sikringsstilling Nord. Drengsted Batteri var et af Sikringsstilling Nords otte svære batterier, der alle lå tilbagetrukket for den befæstede linje.. Batteriet blev anlagt på flad mark, og bygningerne blev søgt camoufleret som staldbygninger med påmalede vinduer. Drengsted Batteri blev aldrig færdigudbygget, og den tænkte bestykning kendes ikke.
I dag ses et fritliggende dobbelt ammunitionsmagasin, der har spor efter sprængningen af anlægget.