Petersen, Jakob, 1884-1952, bibliotekar
Jakob Petersen var født i Varnæs på Sundeved, men voksede op hos bedsteforældrene i Vester Sottrup.
Under et højskoleophold på Askov kom han i kontakt med H.P. Hanssen, som tilbød ham en stilling ved Sprogforeningen, hvis bogsamlinger skulle reorganiseres. Han drog herefter til København for at uddanne sig som biblioekar. Efter krigstjeneste under 1. Verdenskrig blev han i 1918 sekretær for H.P. Hanssen, og i 1921 blev han sekretær i Sprogforeningen.
Jakob Petersen, der betragtede biblioteksvæsenet som en vigtig del i det nationale arbejde, blev i 1923 leder af Det Sønderjydske Landsbibliotek i Aabenraa.
Efter H.P. Hanssens død i 1936 blev Jakob Petersen formand for Sprogforeningen, en post, han beklædte frem til sin død.
Et portræt af Jakob Petersen malet af Franciska Clausen er ophængt i Billedsalen på Folkehjem i Aabenraa.