Ballegård
Herregård ved Als Sund tæt ved det lille færgeleje ved Ballebro.
Ballegårds historie går tilbage til middelalderen, hvor bl.a. Slægten Holck ejede stedet. 1589-90 kom Ballegård i hertug Hans den Yngres eje som led i hans godssamlinger. Efter krige og ødelæggelser overtog Frederik 3. i 1667 herregården for tre år senere at lade den overgå til Frederik Ahlefeldt. Conrad Georg Reventlow overtog Ballegård i 1789, som i 1792 indgik i et grevskab sammen med Sandbjerg Gods.
I 1820 gik Ballegård Gods konkurs, efter at en del af jorden var frasolgt. Landbrugsarealet er i dag beskedent; dele af bygningerne udlejes til feriebolig.
Hovedbygningen, et 13 fag lang bygning i to etager, er opført i 1771 ved Aabenraabygmester Lorentz Jacobsen. Bindingsværkfløjen fra 1800-tallet første halvdel er en tidligere mejeribygning. Ballegård blev fredet i 1950.
Den hvidkalkede hovedbygning i to etager med bindingsværkfløjen til venstre. Navnet skyldes antagelig, at herregården lå på en "balle", dvs. forhøjning.
Foto: Erik Christensen, CC BY-SA 3.0