Bang, Herman, 1857-1912, forfatter
Herman Bang var født i Asserbølle på Als, hvor hans far var præst. I 1863, da det trak op til krig, flyttede han med familien til Horsens, hvor faderen fik et præstekald.
Selv om Bang ikke levede mange år på Als, præger det alligevel dele af hans forfatterskab. I romanen Det hvide Hus (1898) skildrer han sit barndomshjem.
I romanen Tine fra 1889, der foregår i Asserballe, beskrives krigens drama set fra den lille landsby, hvor der først er stor begejstring for krigen, hvilket brat ændrer sig til nederlagsstemning efter tilbagetoget fra Danevirke.
Herman Bangs roman Stuk (1887) handler om 1880'ernes København med det dekadente og forlorne liv. Han skriver, at danskerne "havde Saarfeberen fra Dybbøl i Blodet" - et liv præget af resignation og undergangsstemning.
Herman Bang. Foto fra 1887-1889.
Det Kgl. Bibliotek.