Mindretalspolitik er fredspolitik

Af Poul Struve Nielsen

Programmet for Danmarks EU-formandskab fra den 1. juli og et halvt år frem hedder ’Et stærkt Europa i en verden i forandring’. Overskrifterne er ’et sikkert Europa’ og ’et konkurrencedygtigt og grønt Europa.’ 

De grundlæggende værdier som demokrati, retsstatsprincipper og respekt for menneskerettigheder udgør et bærende fundament for EU, hedder det i programmet. Således spiller mindretallenes rettigheder også en rolle.

”Mindretalspolitik er helt generelt en vigtig del af den europapolitiske dagsorden, fordi mindretalspolitik er fredspolitik”, sagde europaminister Marie Bjerre (V) ved præsentationen af programmet for det danske formandskab i EU i Landstingssalen på Christiansborg.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland såvel som forholdene for det danske mindretal og det tyske mindretal i det fælles grænseland er forbilledlige. Andre steder i Europa er der alvorlige konflikter forbundet med at leve i et nationalt mindretal, hvilket cirka otte procent af alle EU-borgere gør.  

Så det er relevant at spørge, om forholdene for nationale mindretal er på formandskabets dagsorden, og om erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland indgå?

”I Europa er der enormt mange mindretal, det er en stor del af den europæiske befolkning, der lever i et mindretal; der ser sig selv have et andet sindelag eller sprog end den nationalstat, hvor de har statsborgerskab. Derfor er mindretalspolitik vigtig”, siger europaministeren.

Hun tilføjer, at hun selv lige har været på besøg i Sydslesvig, hvor hun besøgte repræsentanter fra det danske mindretal, blandt andet på Duborg-Skolen i Flensborg mødte hun Grænseforeningens Elevambassadører, som i øvrigt både tæller elever fra både de to danske gymnasier i Flensborg og Slesvig og det tyske gymnasium i Aabenraa. 

”Jeg har selv besøgt det danske mindretal i Nordtyskland, og det er rigtigt, at det er meget homogent, og det benytter vi også enhver lejlighed til at fortælle om, fordi det fungerer langt fra lige så godt alle steder. Kan vi udbrede eksemplerne fra det dansk-tyske grænseland andre steder, så vil det være rigtig godt for hele Europa”, sagde europaminister Marie Bjerre.

Ellers handler formandskabets dagsorden rigtig meget om sikkerhed.

”Danmark overtager EU-formandskabet i en ny geopolitisk virkelighed med nye politiske vinde fra USA og et tiltagende aggressivt Rusland. Regeringens prioriteter for EU-formandskabet er nøje udvalgt for at svare på de akutte udfordringer, Europa står over for.”

”Det drejer sig om, at Europa skal kunne forsvare sig selv inden 2030. Og så haster det med at forbedre Europas konkurrenceevne. Derfor bliver oprustning af Europas forsvar og fjernelse af byrdefulde regler - samtidig med vi fastholder den grønne omstilling – to af de vigtigste prioriteter for det danske EU-formandskab,” sagde Marie Bjerre.

Hun tilføjede, at en anden vigtig prioritet bliver at få forbedret Europas konkurrenceevne.

 ”Det vil vi fra dansk side vil arbejde for, samtidig med at vi fastholder Europas førerposition i forhold til den grønne omstilling.” 

Det danske EU-formandskab vil også fortsætte støtten til Ukraine og arbejde for nye og innovative løsninger på EU’s udfordringer med irregulær migration, så der er kontrol med tilstrømningen af irregulære migranter til EU.

Regeringen vil også skubbe på i udvidelsesprocessen, så der sker konkrete fremskridt i forhandlingerne med kandidatlandene om medlemskab.

”Hvor langt vi når, afhænger også af landene selv og deres resultater i de omfattende reformprocesser, der skal bringe dem tættere på EU” sagde europaministeren og lagde ikke skjul på, at Danmark især gerne vil hjælpe Ukraine i den proces.

Også migration er et emne, der står højt på dagsordenen.

”Det hænger sammen med sikkerhed. Vi ønsker et mere sikkert, stabilt og robust Europa, og det har man ikke, hvis man ikke har styr på tilstrømningen til Europa. Det er også en dagsorden, hvor jeg oplever, at der er meget store forventninger til Danmark,” sagde Marie Bjerre.

Hun uddybede med, at Danmark i mange år taget lederskab på den dagsorden ved at have en stram udlændingepolitik.

”Nu kigger mange lande til Europa i forhold til migrationspolitikken. Det er også noget, jeg oplever, når jeg kommer rundt i forskellige lande. Det er, at landene enormt gerne til tale migrationspolitik med Danmark,” siger hun.

Migration var også emne, da den danske statsminister Mette Fredriksen (S) for nyligt besøgte den tyske forbundskansler Friedrich Merz (CDU) i Berlin.

I forbindelse med præsentationen af programmet for EU-formandskabet blev Marie Bjerre også spurgt til, hvad den amerikanske præsident Donald Trumps toldkrig kan få af betydning for formandskabet.

”Det åbner en helt ny spilleplade for Europa. Hvis vi bliver truet md told og tariffer, skal vi da være kloge og sige, at vi er klar med frihandelsaftaler”, sagde Marie Bjerre.

Desuden understregede europaministeren, at det ikke var et mål for det danske formandskab, at EU skulle optage gæld, men at det heller ikke kunne udelukkes. Det vigtigste er at skaffe penge til øgede investeringer i EU-landenes forsvar og sikre økonomisk vækst.

Danmark er altså endegyldigt ikke længere del af nogen sparebande, som for enhver pris vil sikre, at der er overskud på budgetterne.

Sidst men ikke mindst fremhævede Marie Bjerre, at Europa er bagud på iværksætteri og innovation. Derfor vil det danske formandskab også have fokus på at skabe et bedre investeringsmiljø og at udrydde   bureaukratiske hindringer for virksomhederne i Europa.