Flaget på halv for politiet

af Poul Struve Nielsen 

Hvis du er kørt forbi en politistation i dag, har du måske lagt mærke til, at der bliver flaget med halv. Den 19. september 1944 blev det danske politi taget til fange af besættelsesmagten. 

Værnemagten kaldte det Operation Möwe. Politistationer rundt om i Danmark mindes den sorte dag i dag ved at flage på halv stang. Knap 2.000 politifolk blev taget til fange af værnemagten, og danske politifolk blev sendt til koncentrationslejren i Neuengamme.

Der var ikke kun politifolk, der blev interneret. Det gjaldt også det daværende korps af grænsegendarmer, som patruljerede langs grænsen mod Tyskland. Og de blev ramt særlig hårdt. Det beskriver forfatter og kulturredaktør på Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen, i sin nye bog ’Lige på Grænsen’.

”Der er ikke den sønderjyske familie, hvor en oldefar eller tipoldefar ikke har deltaget i Første Verdenskrig,” skriver Hans Christian Davidsen, hvis tipoldefar, Mads Davidsen fra Als, overlevede krigen, hvad 6.000 sønderjyders ikke gjorde.

I grænselandet trækker Anden Verdenskrig måske nok dybere spor syd end nord for grænsen. Men også Sønderjylland mærkede Anden Verdenskrig. Grænsegendarmeriet, som først blev nedlagt i 1952, patruljerede langs grænsen mod syd, først ved Elben, da helstatens grænse til Preussen gik der, så ved Kongeåen efter nederlaget i 1864, og efter Genforeningen i 1920 ved den nuværende grænse.

Tyskerne tillod gendarmerne at patruljere langs grænsen efter Besættelsen den 9. april 1940. Også efter den danske regerings tilbagetræden 29. august 1943 fortsatte patruljeringen, men da tyskerne anholdt det danske politi, blev også grænsegendarmerne taget af tyskerne og sendt til koncentrationslejren i Neuengamme, og de fik en langt hårdere behandling. Af de 141, der kom til Neuengamme, døde 38 i tyske koncentrationslejre.

Tyskerne frygtede, at gendarmerne ville kæmpe på allieret side, hvis de allierede gik i land i Jylland. Og den indstilling, tyskerne blev mødt med nogle måneder tidligere fra gendarmkorpsets daværende leder oberst Svend Bartholin Paludan-Müller, har måske også haft betydning.

Da Gestapo var mødt op for at arrestere ham på hans bopæl den 26. maj 1944 klokken otte om morgenen, havde oberst Paludan-Müller, som også var engageret i illegalt arbejde, sat sig voldsomt til modværge. Tyskerne fik besked på, at de kunne træffe ham på hans kontor klokken ti. Og i øvrigt ville han skyde dem, hvis de trådte ind hans hus, beskriver Hans Christian Davidsen i sin bog. 

Obersten skød den første tyske soldat, der trådte ind i huset og barrikaderede sig på loftet, mens familien først blev sendt ned i kælderen, og siden blev hjulpet ud af huset med sognepræstens mellemkomst. Han kæmpede til det sidste, en tysk sprængningskommando satte ild på huset, og til sidst fandt man hans forkullede lig på loftet.

”Paludan-Müller kom også til at spille en rolle. Han var en af grundede til, at tyskerne havde et særligt øje på gendarmerne. Det er grunden til, at de satte hårdt mod hårdt”, siger Hans Christian Davidsen. 

Boligen lå lige ved siden af indkørslen til Gråsten Slot, hvor der er en mindetavle for obersten.