”Jeg fandt et hjem i det danske mindretal”

Af Alexander Leicht Rygaard

Keno Jaspers har brugt det meste af sit arbejdsliv på byggepladser, i arbejdshaller og andre steder, man typisk vil forbinde med byggebranchen. Men i dag arbejder han på et almindeligt kontor foran en computer. 

Helt almindeligt er kontoret dog ikke, for det er hjemsted for det politiske parti for det danske mindretal i Sydslesvig, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Her har Keno Jaspers siden september 2022 været amtssekretær og betjent partiets regionale afdelinger.

Keno Jaspers repræsenterer også SSW i landsbyen Store Vi, der ligger en halv times kørsel vest for Flensborg. Her bor han med sin familie og er borgmester for landsbyens knap 3500 indbyggere. 

”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle være borgmester. Det var ikke noget, jeg kunne se mig selv i til at begynde med. Jeg har altid haft det lidt svært med hierarkier”, fortæller Keno Jaspers fra sin stol på SSW-kontoret, der ligger i bygningen Flensborghus, som er centrum for det danske arbejde i Flensborg og resten af Sydslesvig. 

Rollen som borgmester går fint i spænd med resten af Keno Jaspers livshistorie. Han har aldrig været bleg for at tage et ansvar på sine skuldre, og det var, hvad han gjorde, da stemmerne ved kommunalvalget i Slesvig-Holsten i 2023 fordelte sig således, at han kunne samle et flertal, der støttede ham som borgmester.

Håndværkeren fra Niedersachsen

Historien om Keno Jaspers begynder dog en smule mere vestpå i Tyskland. Han er opvokset i den tyske delstat Niedersachsen i området Østfrisland, der ligger nær den tysk-hollandske grænse.

”Jeg havde en god barndom og var meget glad for min familie. Mine forældre kom fra fattige kår og ønskede, at jeg skulle klare mig godt, og de var altid støttende. Fra min far lærte jeg især, at man er nødt til at yde en indsats for, at tingene kører”, siger Keno Jaspers. 

”Men mine forældre havde ikke mange venner. Vi var som en lukket enhed og levede i en boble. Yderverdenen eksisterede ikke rigtigt. Det står i kontrast til det danske mindretal, som jeg i dag er en del af, hvor du ikke kan undgå at blive inddraget i alt muligt”, tilføjer han.

Tysk byggekrise

Hans far var købmand og var også god med sine hænder og byggede mange huse. Det var noget, som gik i arv til den unge Keno, der hurtigt efter skolen kom i lære som murer og senere fik arbejde i den store tyske bygge- og ingeniørvirksomhed Bilfinger Berger. 

Her arbejdede han i knap 10 år, men en dag ramte krisen. Virksomheden fyrede medarbejdere i tusindvis, og en af dem var Keno Jaspers. Det skete samtidig med, at han og hustruen Ilona netop havde fået deres første barn og var i gang med at bygge et hus i Oldenburg vest for havnebyen Bremen. 

”Det var en hård periode. Jeg sendte mere end 500 ansøgninger til firmaer i hele Tyskland, uden at jeg havde held med det. Men en dag fortalte min nabo, at han havde hørt, at der manglede fagfolk i Danmark. Det gjorde mig nysgerrig, selvom jeg ingen berøring havde med Danmark og heller ikke talte dansk”, siger Keno Jaspers, der på det her tidspunkt var 30 år gammel. 

Pendlede fra Oldenburg til Rødekro

Keno Jaspers skyndte sig til danskundervisning og fik efter to måneder arbejde som murer- og betonarbejder i Rødekro i Sønderjylland, uden at have lært så meget dansk endnu.

”Selvom det var tæt på den dansk-tyske grænse, var der ingen, som gad at snakke tysk med mig. Heldigvis, for det betød, at jeg blev tvunget til at komme ind i kampen for at lære dansk godt”, siger Keno Jaspers, der i et års tid pendlede fra boligen vest for Bremen til Rødekro. 

”Jeg kom hjem fredag aften og kørte på arbejde igen mandag morgen og overnattede i Danmark. Det var ikke holdbart, især fordi vi også fik vores andet barn i den periode. Det var virkelig ikke sjovt”, fortæller han. 

På rejse med arbejdet

Familien begyndte derfor at kigge på bolig tættere på Danmark, og resultatet blev, at de slog sig ned i landsbyen Store Vi, hvor der er et dansk mindretal, uden at familien havde nogen anelse om det. Men børnene blev en del af mindretallets skolesystem, og rammerne var skabt for, at familien kunne bruge mere tid sammen. 

”Problemet var bare, at mit arbejde i Rødekro efterhånden sjældent foregik i Rødekro. I den periode arbejdede jeg både i Grønland, Island og Norge samt flere steder i Danmark. Det var en virksomhed, som primært beskæftigede sig med betonrenovering, herunder broer. Så jeg har bl.a. været med til at renovere den gamle Lillebæltsbro”, siger Keno Jaspers. 

”Jeg har også arbejdet på Kildeskovshallen i Gentofte, Overformynderiet ved Holmen i København og Sælariet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Min tyske håndværkeruddannelse gav mig en fordel, for den var mere bred, end det man havde i Danmark. Så jeg fik mange opgaver og blev også afdelingsleder”, fortæller han.

En del af mindretallet

Selvom Keno Jaspers havde travlt med sit arbejde og rejste meget rundt, kunne han ikke sige nej til at engagere sig i det mindretal, hans børn nu var blevet indsluset i. En dag bankede det på døren, og en repræsentant fra mindretallets parti, SSW, præsenterede sig. Det endte med, at Keno Jaspers blev medlem, og et år senere blev han formand for SSW’s lokale distrikt. 

”Lige pludseligt blev jeg også en del af fællesrådet på børnenes skole, jeg blev spejderleder, og jeg blev en del af menighedsrådet i vores lokale kirke. Når man først er der, så tager de hele armen”, siger Keno Jaspers og bryder ud i et smil, der hurtigt forvandler sig til en mere alvorlig mine.

”Jeg fandt ud af, at den ånd, der er i mindretallet, passer mig utroligt godt. Der er et helt særligt sammenhold. Men kender hinanden, og det er superinteressant. Vi blev taget godt imod alle steder, og i SSW havde jeg mange gode snakke med Flemming Meyer (tidligere formand for SSW, der var medlem af Landdagen i Kiel fra 2009-2020). Jeg har lært rigtig meget af hans væremåde og karakter. Uanset hvor meget succes, han havde, bevarede han altid jordforbindelsen”, siger Keno Jaspers.

Mødet med det danske mindretal satte også noget andet i gang i Keno Jaspers. Det mindede ham om en barndom, der også var præget af mange skift.

”I min barndom flyttede vi mange gange. Det var ikke langt væk, men vi rykkede stadig utrolig meget rundt. Min far var en rastløs person, og han byggede utroligt mange huse. Jeg har derfor aldrig rigtigt oplevet at have et hjemsted. Og jeg må indrømme, at det fandt jeg i mindretallet. Det var sådan en fornemmelse, jeg fik på et tidspunkt, hvor jeg tænkte: ’Her kunne jeg godt blive resten af min tid’”, siger han.

Dansk og tysk kultur

Arbejdet betød dog stadig, at Keno Jaspers var meget væk. Men det blev der lavet om på, da han i 2022 fik mulighed for at skifte håndværkerbranchen ud med kontorarbejdet i SSW.

”Jeg er meget taknemmelig for mit arbejde i dag. Jeg brænder virkelig for det og er så glad for, at jeg er tættere på min familie”, siger Keno Jaspers, der på trods af de mange timer væk fra familien ser positivt på de oplevelser og kulturforståelser, han har fået som håndværker i Danmark. 

”Der er stor forskel på dansk og tysk kultur, også i byggebranchen. Hvis chefen i Tyskland siger, at man skal grave 100 meter i en retning, så gør man det uden diskussion, og så kommer man tilbage og får en ny ordre. I Danmark vil folk altid diskutere, om det nu også er en god idé med de 100 meter. Jeg lærte undervejs, hvordan jeg skulle formulere nogle målsætninger og sige til arbejderne: ’Det her er opgaven. Hvordan I løser den, er op til jer. Det er jer, som er fagfolk’”, siger han. 

”Det har jeg selvfølgelig også taget med mig i mit nuværende arbejde og i arbejdet som borgmester”, tilføjer Keno Jaspers. 

Overraskende borgmesterpost

Det var i 2023, han blev valgt som borgmester for Store Vi. En kommune, der ellers har været styret af det kristenkonservative parti, CDU, i årtier. I begyndelsen oplevede han, at de andre partier var skeptiske over, at en person fra det danske mindretal skulle sidde for bordenden. Men i dag har de efterhånden set ham an og accepteret hans måde at gøre tingene på. 

”For mig er det vigtige, at vi fokuserer på at løse de problemer, vi har, og gøre det i fællesskab. Jeg er ligeglad med partifarver, det handler om at gøre en forskel for de mennesker, der bor i vores kommune”, siger Keno Jaspers, der først stillede sig til rådighed som borgmester, da det stod klart, at der ikke var andre kandidater. 

”Er der ingen kandidater, overtager amtet styringen med kommunen, og så man har meget lidt politisk indflydelse. Det ønskede de andre partier trods alt ikke, og så var det mig, der blev løsningen. I dag oplever jeg en stor tillid. Det er blevet accepteret, at SSW og mindretallet også kan stille med en borgmester”, slutter han.