“Vi har i det danske mindretal i Tyskland ret til at tale og lære dansk, og den ret er anerkendt og beskyttet,” forklarer skoleleder Gitte Hougaard-Werner. “I vores lille fleksible og moderne undervisningsmiljø på den danske skole, hvor jeg arbejder, er undervisningssproget dansk og vi lever dansk sprog, kultur og traditioner i skoledagen. I sidste ende skal og kan børnene finde sig selv, både med det tyske og det danske sprog”.

I 1919 sikrede den tyske Weimar-forfatning på bagkanten af Første Verdenskrig de sproglige mindretal i Tyskland retten til uhindret national/kulturel udvikling, særligt gennem brug af modersmål i skole, administration og retspleje. Dette dannede i 1920’erne grundlaget for oprettelsen af danske skoler i den nordligste del af den tyske delstat Slesvig-Holsten grænsende op til Danmark. 

Magasinets Grænsen har talt med to markante stemmer i arbejdet omkring de danske mindretals skoler i Sydslesvig; skoleleder Gitte Hougaard-Werner fra Vestermølle Danske Skole i Sydslesvig – og Camilla Franziska Hansen, som er forsker i mindretalspædagogik og Minderheitenpädagogik ved UC SYD i Aabenraa. 

To kvinder. En dansk skolelærer, der blev skoleleder i Sydslesvig, og en sydslesvigsk forsker, som nu bor og arbejder i Aabenraa. 

Det handler om det danske mindretals skolesystem i Slesvig-Holsten. Fortid og nutid. 

Statsstøttet moderne skolesystem til 1,12 milliarder kroner årligt

Weimar-forfatningen lagde i 1919 op til et organiseret offentligt skolevæsen, der respekterede det daværende danske mindretals ønsker. Det er i dag 107 år siden, mindretallets rettigheder blev sikret i de politiske erklæringer. 

De danske skoler fungerer stadig og drives af Dansk Skoleforening for Sydslesvig. Det består af 54 børnehaver, 40 hoved- og grundskoler og to gymnasier. 

Dansk Skoleforening for Sydslesvig er i dag finansieret af tilskud fra den tyske delstat: I alt 90.215.447 Euro (Slesvig-Holsten: 50.337.897 + kredse og kommuner: 39.877.550) og yderligere tilskud fra den danske stat via Folketingets Sydslesvigudvalg: I alt 64.900.210 Euro (53.205.593 SSU + P51 / MP: 11.694.617)

Tilsammen 1,12 milliarder danske kroner årligt. 

Danske lærere og pædagoger søges

Ved Anden Verdenskrigs afslutning i 1945 beskæftigede de danske skoler i Sydslesvig sammenlagt 35 lærere. Fire år senere, da skolesystemet var yderligere udbygget, var antallet af lærere steget til 390. Dengang kom de fleste af lærerne fra Danmark, og det var ikke svært at finde interesserede lærere, for arbejdet med dansk kultur i Sydslesvig var i de danske mediers søgelys. Det var et kald. I 2026 er situationen selvfølgelig anderledes. 

I dag rekrutterer Skoleforeningen stort set alle pædagoger og lærere fra det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked i Danmark. For Skoleforeningen er det centralt for mindretallets overlevelse at kunne rekruttere disse medarbejdere via uddannelser i Danmark, for at sikre børnenes adgang til dansk, sproglig og kulturel dannelse. De danske skoler er underlagt tysk lovgivning, og eksaminerne er fuldt anerkendte både i Tyskland og i Danmark.

Skoleforeningen er afhængig af tilstrømning af henholdsvis lærere og pædagoger fra mindretallets egen kreds og fra Danmark i forhold til de i alt 1.900 stillinger, som dækker pædagog, lærere og det tekniske personale, som arbejder i foreningens regi. 

På spørgsmålet om, hvor lærere og pædagoger til mindretallets skoler i Sydslesvig kommer fra i dag, forklarer forsker Camilla Franziska Hansen, at det faktisk er et ret komplekst spørgsmål.

“Det er en ret sammensat gruppe. En del lærere og pædagoger rekrutteres internt fra det danske mindretal i Sydslesvig. De har en eller anden form for personlig eller familiær tilknytning til mindretallet. Måske er de selv vokset op i mindretallet og har selv gået på mindretals institutioner,” forklarer Camilla Franziska Hansen. 

“Og så er der en anden gruppe, som er lærere fra Danmark, og de tiltrækkes jo ofte af muligheden for at arbejde i grænselandet med en klar pædagogisk og kulturel opgave. Så man kan sige, at der både er intern og ekstern rekruttering,” tilføjer hun. 

Camilla Franziska Hansen forklarer også, at en del danske lærere og pædagoger flytter til Sydslesvig for at arbejde. I en spørgeskemaundersøgelse gennemført af Center for Mindretalspædagogik fremgår det, at 70 procent af lærerne i Sydslesvig er uddannet i Danmark, 16 procent er uddannet i Tyskland, og 14 procent er uddannet i både Danmark og Tyskland. Der er eksisterer desværre ikke konkrete tal for pædagogerne.

Ser man på lærer- og pædagoguddannelsens sammensætning af studerende ved UC SYD, der bl.a. uddanner lærere og pædagoger til Sydslesvig, viser det sig at ca. 20-25 procent har en mindretalsbaggrund, det vil sige enten har en relation til det danske eller det tyske mindretal.

Arbejdet i mindretallets skoler og børnehaver omfatter de mange familier, der bruger de danske børnehaver og skoler, og de 1.900 lærere, pædagoger og skole-medarbejdere. 

Disse grupper udgør en meget central del af det danske mindretal i den tyske delstat i dag. 

De første danske skoler 

Den 5. maj 1920 oprettede en gruppe af forældre foreningen Dansk Skoleforening for Sydslesvig. De organiserede en skole i Flensborg, som er den største by tættest på den dansk-tyske grænse, og kun fire måneder senere åbnede den første danske skole i byen. 

Der var 15 elever ved skolens start. I 1923 flyttede den til en større bygning og fik navnet Duborg-Skolen. Her ligger den også i dag. Nu med 620 elever. 

Først senere åbnede danske skoler i de mindre byer i den tyske delstat. Især i den sydlige del af delstaten tog det sin tid. Det er på den sydligste af disse skoler i Vestermølle, at Gitte Hougaard-Werner arbejder. Gitte Hougaard Werners skole ligger i en lille by med 1.500 indbyggere – som på dansk kaldes Elstorp-Vestermølle og på tysk; Elsdorf-Westermühlen. Der er 118 km til Hamborg i syd – og 74 km til den danske grænse i Padborg mod nord fra skolen. 

“I dag er ‘min’ skole, Vestermølle Danske Skole, en naturlig del af det omkringliggende tyske lokalsamfund, men det har taget rigtig, rigtig lang tid,” fortæller Gitte Hougaard-Werner. 

Hun kom til skolen som 33-årig lærer tilbage i 2004 og blev skoleleder i 2015. Udover sit arbejde på skolen er hun også formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), som er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation. Det har hun været siden 2019. Inden hun blev valgt til formandsposten, havde hun arbejdet i 20 år som frivillig på forskellige lokale og overordnede poster i foreningen. 

Hjertet i mindretals arbejdet på de danske skoler 

For skoleleder Gitte Hougaard-Werner, er det danske sprog hjertet i skolearbejdet.

“Børnene har et legesprog, det er ofte tysk,” forklarer Gitte. 

“I frikvartererne taler de derfor tit tysk. I gamle dage fik de skældud, hvis gårdvagten hørte tysk i skolegården, men i dag er vi udmærket godt klar over, at børnene begår sig i forskellige sprogarenaer. Når vi spiller fodbold, taler de tysk, fordi de holder med et lokalt tysk hold. Når vi spiller rundbold, som er et dansk boldspil, så taler de altid dansk.” 

Hun tilføjer:

“Vi ved meget mere om tosprogethed i dag. Vi er blevet dygtigere.”

For mindretalsforsker Camilla Franziska Hansen er begrebet ‘tilknytning’ hjertet i skolearbejdet. 

“De danske skoler i Sydslesvig har en særlig mission i forhold til sprog- og kulturarbejdet. Det er mindretalsskoler, men der kommer mange elever, cirka 80 procent, fra tyske familier, så det er centralt, at uddannelsesinstitutionerne er i stand til at skabe en form for tilknytning og tilhørsforhold til det danske mindretal,” forklarer hun. 

“Skolerne er ikke kun et sted for læring, men også et sted, hvor eleverne skal udvikle en eller anden form for forståelse af, hvad det vil sige at være en del af det danske og det danske mindretal, når man har tysk baggrund. Det handler om at opleve at være en del af et fællesskab, at man kan være tilknyttet mange forskellige slags fællesskaber i sit liv. Det er ikke ‘endimensionelt’.” 

“Nogle elever identificerer sig med det danske mindretal resten af deres liv, mens det for andre ikke lykkes at etablere en stærk tilknytning. Det danske mindretal ønsker selvfølgelig, at børnene og de unge føler et tilhørsforhold, men på den anden side, så er man også nødt til at slippe dem fri, hvis de ikke ønsker at være en del af det danske.” 

“Det er en balancegang, en udfordring og et dilemma, man skal arbejde med, når man arbejder med børn i mindretal,” forklarer Camilla Franziska Hansen, som nu selv bor og arbejder i Danmark. 

Nye læreformer og innovativ skolepolitik

“Jeg kom til at holde af skolen her i Vestermølle Danske Skole fra første begyndelse i 2004”, fortæller skoleleder Gitte Hougaard-Werner. 

“Da jeg begyndte her, havde vi fire klasser, og det har vi stadigvæk. Fra første til fjerde klasse. Min kollega og jeg arbejdede med undervisningsdifferentiering fra begyndelsen. Længe før det blev et kendt begreb,” fortsætter hun. 

“På sådan en lille skole som vores, har vi altid haft en pædagogisk tilgang, hvor undervisningen tilrettelægges, så der tages højde for elevernes forskellige læringsstile og faglige forudsætninger. Nogle har en dansk forælder og kan få hjælp derhjemme med det danske, andre har ikke. De må læne sig ind i den viden om sproget, de kan få via klassekammerater og lærere. Målet er jo, at alle elever lærer det samme, men gennem forskellige metoder, tempo og undervisningsformer. Sådan er det også, når eleverne udvikler deres danske sprog,” siger hun og tilføjer: 

“På skolen er vi som en stor familie – og det passer godt til mig. Eleverne er ikke bare afhængige af lærerne, men lærer også af hinanden og bruger hinandens viden og metoder.” 

Samtidig beskriver hun med stort engagement skolens nye store projekt med moderne læringsmiljøer, også kaldet ‘Environment for Learning’, som er den særlige indretning i zoner på Vestermølle Danske Skole. 

Arbejdet med undervisnings-zonerne har vakt opmærksomhed i Danmark og præsenteres bl.a på konference om læringsmiljøer til motiverende undervisning i Nyborg i 2026. I forbindelse med konferencen er der lavet en spændende artikelserie, hvor Vestermølle Danske Skole præsenteres. 

“Forskning inden for både sprogtilegnelse, flersprogethed og tværsproglig undervisning har de seneste årtier påvist, at sprogkompetencer hænger sammen på tværs af sprog. Altså på tværs af eksempelvis dansk og tysk”, fortæller Camilla. 

Det er også dokumenteret, at sprogundervisning, der arbejder tværsprogligt, bidrager positivt til elevernes udvikling af sproglig bevidsthed, sproglig nysgerrighed og motivation for sprog”, fortsætter hun. 

“Når det gælder flersprogethed og interkulturel læring, så er man jo faktisk længere på de danske skoler i Sydslesvig, end på flertalsskolerne i Danmark. På de danske skoler i Sydslesvig er flersprogetheden jo en grundlæggende præmis”, forklarer hun. 

Dansk Skoleforening for Sydslesvigs danske skoler i det nordlige Tyskland er således ikke museer for en stivnet danskhed, men levende innovative institutioner, der uddanner børn og unge, hvoraf mange studerer videre i Danmark, men også i Tyskland. 

Og for skoleleder Gitte er det særligt, at skolernes innovative moderne tilgang også bemærkes i Danmark. “Altså at vores lille skole med 32 elever i Sydslesvig kommer i en dansk publikation om, hvordan skoler kan drives i dag, det synes jeg faktisk er ret sejt. Det er jeg virkelig stolt af”, slutter hun.