Istedløven tager på rundtur til skoler i Danmark – og den får selskab af andre spændende ting fra grænselandets historie i Grænseforeningens nye scenariekasser. Det betyder, at eleverne kan mærke, røre og fornemme Danmarkshistorien, så den bliver mere nærværende.
Skabt af en af Danmarkshistoriens største billedhuggere, H.W. Bissen, knejser Istedløven i dag stolt på Flensborg Gamle Kirkegård. Der blev den opstillet i 1862. Siden har den skiftet adresse mange gange, bestemt af, hvordan forholdet har været mellem Danmark og Tyskland. Først flyttede den til Berlin, så til København og i 2012 atter hjem til Flensborg.
Nu bliver den, ganske vist i en lidt mindre udgave, pakket i kasser og sendt ud til danske skoleelever sammen med andre genstande, der er forbundet med det dansk-tyske grænselands historie.
Kasserne er Grænseforeningens scenariekasser, som er pakket med 3D-printede kopier af Istedløven, Dybbøl Mølle, indsamlingsbøsser fra dengang, Grænseforeningen samlede ind i stor stil til det danske mindretal i Sydslesvig, kniplinger, en brødtort fra et sønderjysk kagebord og et nutidigt indslag i form af en dåse, der kan være medbragt fra en grænsebutik.
Genstandene, eller artefakterne, som man også siger, er produceret af Grænseforeningen og formidles til skoler via Center for Undervisningsmidler (CFU). De kommer til at give eleverne på skolerne en helt anden fornemmelse for vores historie, og dermed også vores samtid, siger de to pædagogiske konsulenter fra CFU, Morten Relster og Celine Ferot, som har ansvaret for at skabe de pædagogiske vejledninger til scenariekaserne.
De to er ikke fagkonsulenter i bestemte skolefag som historie, dansk eller matematik, men de beskæftiger sig med det tværfaglige til legende og projektbaseret læring.
“Vi formidler, hvordan skolerne kan bruge læremidlerne, hvad enten det er til dansk eller naturfag. Vi tager fat i de vigtige ting, vi bruger lærermidlerne til. Vi er meget optaget af at bringe eleverne tættere på det, der undervises i og bidrage til, at de får mange muligheder for at deltage i undervisningen,” fortæller Morten Relster.
Celine Ferot uddyber, hvad det betyder at have fysiske genstande, der fortæller om noget.
“Man kan træde ind i Dybbøl Mølle. Man kan røre, mærke og gøre fortællingen til sin egen. Man kan godt lære fra en bog eller en skærm om kniplingerne, men det er noget andet at røre ved dem,” siger hun.
Morten Relster tilføjer, at scenariet hjælper lærerne med at skabe den rette stemning og hensigt, når eleverne træder ind i rummet.
“Lærerne skal tænke: Hvordan vil jeg motivere eleverne. Hvordan kan vi kombinere det? Skal de være opdagende eller samskabende? Med scenariekasserne kan lærerne bygge et rum op, hvor eleverne træder ind i historien, hvor tingene er. Genstandene er lige her i fysisk form. Og ikke på en skærm eller i en bog. Man kan arbejde med elevernes forestillingsevne eller spille roller,” siger han.
Meget forskelligt
Det er meget forskellige artefakter, der er i kasserne. Fra et bygningsværk som Dybbøl Mølle til en kage. Fra en skulptur til en indsamlingsbøsse. Fra et broderi til en dåse fra en grænsebutik.
“Vi tænker på genstandene som noget, der kan transformeres til noget andet. Noget, som du kommer i kontakt med. En dreng i femte klasse synes, det er sjovere, når der er noget at røre eller mærke. Eleverne har jo ikke været til stede i 1864, men de kan bringes til at forstå de andre; kvinderne derhjemme, børnene derude og soldaterne, der er afsted,”, siger Celine Ferot.
Hun tilføjer, at der er læring ved det, fagfolk kalder det scenariedidaktiske arbejde, hvilket vil sige hvordan, man bruger forskellige scenarier i undervisningen, og her giver scenariekasserne rige muligheder.
“En ting er at forstå sin historie og sin datid. Noget andet er at forstå sin nutid. Der er noget om teksterne og det brede tekstbegreb. Der er noget beskrivende. Der er noget om håndværk. Eleverne kan måske selv fremstille nogle af de ting. Vi trækker på elevernes selvforståelse. Det kan bruges i næsten alle fag,” siger hun.
Morten Relster understreger, at scenariekasser også kan bruges i de enkelte fag, men også tværfagligt.
“Der kan laves korte og mellemlange forløb. Der bliver lagt op til en tværfaglig kontekst. Scenariekasserne er ikke kun målrettet faget historie. Det vil være i kombination med noget andet. De er også gode som udgangspunkt for undervisning i Danmarks geografiske udvikling,” siger han.
Som eksempel nævner han talemåden ‘Hvad udad tabes skal indad vindes’ med henvisning til digteren H.P. Holsts formulering “For hvert et Tab igjen Erstatning findes, hvad udad tabes, det maa indad vindes.” Ordene er siden blevet tillagt medstifter og direktør for Hedeselskabet, Enrico Dalgas, og der er jo en del naturfag i, hvordan heden blev opdyrket.
“Der er noget undersøgende og perspektiverende i det hele. Scenariekasserne er i sig selv en kommunikationsform. De kan få elever til at lære noget på en positiv måde. Der er mange veje ind i god undervisning,” siger Celine Ferot.
Man kan træde ind i Dybbøl Mølle. Man kan røre, mærke og gøre fortællingen til sin egen. Man kan godt lære fra en bog eller en skærm om kniplingerne, men det er noget andet at røre ved dem, er Anders Peter Nielsen fra Grænseforeningen samt Morten Relster og Celine Ferot fra Center for Undervisningsmidler enige om.
Foto: Freja Giebel/Grænseforeningen
Inspiration
Hun tilføjer, at man også kan bruge scenariekasserne udenfor klasselokalet.
“Man kan også bruge scenariekasser som inspiration til at gå ud og bevæge sig. Man kan lave grænsekontrol i skolegården. Der er mange måder at deltage på. For at deltage i det demokrati, vi har, og som er udfordret, så kræver det, at man forstår, hvor man kommer fra. Vi håber, lærerne kan se legen for sig,” siger hun.
“Kopien af brødtorten kan også bruges til undervisning i hjemkundskab,” siger skolekonsulent i Grænseforeningen, Ander Peter Nielsen, Han fortæller, at scenariekasserne er en vigtig tilføjelse til det udbud af undervisningsmateriale, Grænseforeningen i forvejen tilbyder.
“De er et levende supplement til både vores nye lydfortællinger, som tager folk ud på de steder, hvor historien har fundet sted, og til de opgaver, vi har liggende digitalt og i trykt form. For at forstå vores nutid er det vigtigt, at eleverne også forstår vores fortid, og især begivenheder i det dansk-tyske grænseland har formet vores historie og gjort Danmark til det land, det er i dag,” siger han.
Anders Peter Nielsen tilføjer, at der også følger to lærervejledninger fra Grænseforeningen og en lang række aktivitetsforslag med scenariekasserne, lige fra det lille ‘lommescenarie’ til de længerevarende scenariedidaktiske forløb.
“Der er den klassiske lærervejledning med de kanonpunkter, som eleverne skal undervises i. Og så er der den mere eksperimenterende, der lægger op til mere fri leg fra lærerens side. Man kan træne forskellige faglige forløb,” siger han.
De pædagogiske konsulenter siger rent ud, at artefakter som dem i scenariekasserne kan løfte undervisningen mange steder hen, fordi skolerne har nogle elever, der har brug for at forstå historie gennem en mere praksisorienteret og mangfoldig tilgang. Eleverne i skolen er frakoblet fra den historiske tid, undervisningen omhandler.
Og her kan scenariekasserne give læreren en mulighed for at skabe en forståelsesramme, som er mere begribelig for eleverne. Eller som Morten Relster udtrykker det:
“Vi åbner for den didaktiske fantasi. Læreren kan opbygge hele læringsrummet, som eleverne træder ind i. Mange elever finder det ikke motiverende bare at sidde ned. Når de kommer ind i et rum, hvor det er sat op, sætter det noget i gang. Der er måske endda kanontorden i højttalerne en lydfortælling, en march eller noget fjerde. Det er noget andet, når man så træder ind som elev.”
