Der er stor forskel på at sidde i et klasselokale og på at lære om historien der, hvor den har udspillet sig. Det har lærer Morten Strüssmann og Nikolaj fra 7.b fra Dybbøl Skole i Sønderborg Kommune erfaret. De har været i felten med en af to nye lydfortællinger, som Grænseforeningen stiller til rådighed for skoleklasser.

Den ene er fra Sønderborg, og den anden er fra Flensborg. Vi begynder i Sønderborg Kommune, hvor den ene lydfortælling bliver fortalt.

“I Sønderborg går turen fra stationen, langs vandet, over Dybbøl Banke, via historiecentret til møllen, tilbage til byen og slottet og til historikeren Inge Adriansens statue,” fortæller Mette Post fra Lydskolen, som har lavet lydfortællingerne for Grænseforeningen. Hun er blandt andet uddannet dansk-, historie- og samfundsfagslærer.

Ved skanserne i Dybbøl kan man i hørebøfferne høre hende læse højt: 

“Det er den 18. april 1864. Stormen på Dybbøl.”

Hun forklarer, at skanserne var nogle jordvolde og trækonstruktioner, som de danske soldater kunne skyde fra og gemme sig bag.

“Lige nu er du altså bag danskernes linjer,” fortæller hun lytteren. Og det var lige netop her, 7.B stod, da de var ude at få en historielektion i felten med lydfortællingen fra Sønderborg.

“Ja. Det er dejligt at komme ud af klassen, at være der og se, hvor det er sket. Jeg kunne godt lide, at vi skulle ud og ikke bare sidde ned og læse. Da vi kom ud til stederne og bevægede os rundt, forstod vi meget bedre, hvad der er foregået”, siger Nikolaj fra 7.b på Dybbølskolen.

“Jeg lærer bedre. Jeg kan bedre huske tingene bagefter, fordi jeg kender stederne og omgivelserne og ved, hvor det er sket henne,” tilføjer han.

Historiker og undervisningskonsulent i Grænseforeningen, Freja Giebel, fortæller, at lyd og lydfortællinger er oplagte at bruge i undervisningen til at få skabt nogle indre billeder hos eleverne.

Personlige beretninger

I hørebøfferne citerer Mette Post, hvordan en soldat, kaptajn Dinesen, senere har beskrevet dagen i sine erindringer.

“Da flød vort blod i de landevejsgrøfter, vi nu segnede i af træthed,” skrev han.

“Oppe i nærheden af møllen var der nogle personlige beretninger. Det var det, der gjorde mest indtryk på eleverne,” siger Nikolajs lærer, Morten Strüssmann.

“Jeg ser det som et krydderi til vores undervisning. En lydfortælling kan have en medierende effekt. Det er en form for artefakt, som er med til at lære eleverne om de begivenheder, der har været med til at forme vores land. Det, vi lærer dem i skolen, det er enormt abstrakt. Når vi er ude i omgivelserne, bliver det mere håndgribeligt. Det er et fantastisk supplement både til os og til turister,” tilføjer han.

Tilbage til lyden fra 1864, som eleverne har i ørerne med både fuglekvidder og kanontorden, er klokken 10 om formiddagen på skanserne ved Dybbøl. 

“Kanonild, lærkesang og råb fra sårede soldater er alt sammen ting, vi kan præsentere eleverne for gennem tekstkilder. Og gennem malerier og tegninger fra tiden kan vi også vise dem, hvordan det kunne have set ud. Med lydeffekter og oplæsninger af kilder kan vi tilføje et ekstra lag eller to i elevernes møde med for eksempel stormen på Dybbøl,” fortæller undervisningskonsulent Freja Giebel.

I lydfortællingen holder bombardementerne pludselig inde. Mette Post fortæller, at soldaterne syntes at kunne høre fuglekvidder. Så gik det helt galt.

“Tusindvis af prøjsere løb bevæbnede mod de danske skanser. Her overmandende 1000 prøjsere de 70 danskere, der forsøgte at forsvare sig. Skanse 1 faldt i løbet af seks minutter,” lyder det i ørerne, så man den dag i dag kan forestille sig, hvor blodigt det var, da den danske hær led det historiske nederlag, der har præget vores kongerige lige siden.

“Når vi bare læser, prøver man bare at kommer videre. For mig er det ret svært at kunne læse nogle gange. Ja altså – jeg kan ikke så godt lide at læse. Men at kunne høre, når vi var ude at gå, var dejligt. Det var nemmere at forstå,” siger Nikolaj fra 7.b.

Det kan hans lærer nikke genkendende til.

“De sidder jo ned og læser ret meget og løser opgaver, så at der kommer endnu et greb i min værktøjskasse, det har uvurderlig betydning. Det er godt, når der sker noget andet. Så tager de brudstykker med fra den daglige undervisning. Lydfortællingen sætter sig bedre i hukommelsen. At det så var en meget kold dag, giver dem jo noget at snakke om, når de mødes igen om ti år”, siger lærer Morten Strüssmann.

Grænseforeningens undervisningskonsulent Freja Giebel fortæller, at hun som historiker sagtens kan stille sig op og fortælle eleverne en masse fakta og citere kilder i flæng.

“Men hvorfor ikke lade dem høre for eksempel Christian 10. eller en officers beretning i stedet for. Selvom det er lidt snyd, da det jo ikke er den rigtige Christian 10., men en indtaling foretaget i 2026, så er jeg overbevist om, at eleverne vil huske mere af, hvad kongen havde på hjerte, end hvis jeg bare fortalte dem det,” siger hun og tilføjer:

“Hvis det også kan få en 7. klasse til at være ude i en times tid i frostgrader, så er jeg imponeret.”

Også i Flensborg

Over Nørregade i Flensborg hænger der sko overalt. Snørebåndene er slynget over tov i gaden. Hvorfor gør de det?

Det er et af de spørgsmål, lytterne kan blive klogere på, når man hører lydfortællingen fra Flensborg. 

“Ja, nu må vi se, hvad svaret bliver,” siger Mette Post, mens hun misser lidt med øjnene mod den skarpe forårssol i Flensborg, hvor fokus i lydfortællingen mest er på Flensborg som dansk by. Og Nørregade, eller Norderstrasse, som gaden hedder på tysk, er også centrum for det danske foreningsarbejde i Flensborg. 

“I Flensborg begynder lydfortællingen på en dansk skole, Duborg-Skolen, som ligger højt oppe på Duborg Banke, så tager fortællingen eleverne ned til Norder Tor,” fortæller hun.

Derefter går turen gennem Nørregade, og i lydfortællingen er der stop ved to helt centrale steder for det danske mindretal.

“I lydfortællingen er der stop ved Flensborghus og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig”, siger hun. 

Flensborghus er hovedkvarter for både det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), det danske mindretals politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), og for Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), som samler fritidshjem, ungdomsklubber, idrætsklubber og mange andre aktiviteter det danske mindretals regi.

Centralbiblioteket er både folkebibliotek for det danske mindretal i hele Sydslesvig, og udover samlingen og faciliteterne på biblioteket kører der bogbusser rundt til danskere rundt omkring. Desuden rummer Centralbiblioteket Slesvigsk Samling og en forskningsafdeling.

“Lydfortællingen fortsætter til Neptunbrønden på Nørretorv, hvor de danske studenter har tradition for at fejre studenterhuen, og Johansen Rom, hvor der er viden at hente om Flensborg som romby, til Istedløven, der er en historie for sig, og til Hotel Alte Post, hvor der fortælles om nazismens sidste bastion, som også var i Flensborg i 1945.

“Lydfortællingen kan det med at vække nogle steder og kilder til live på en anden måde. Man kan i sit eget tempo gå rundt og få foldet en by eller nogle begivenheder ud på en måde, så man får en anden oplevelse, end hvis man bare læser det i en bog,” fortæller Mette Post.

Historiens vingesus i ørerne

Grænseforeningens Freja Giebel fortæller, at historieformidling kan være meget forskellig. Alt efter, hvilke kilder der er til rådighed, og hvilke didaktiske tanker afsenderen gør sig. Det vil sige, hvordan afsenderen overveje at tilrettelægge undervisningen.

“I vores lille ‘skoletjeneste’ har vi jo adgang til et stort bibliotek med et utal af kilder. Dem ville vi gerne prøve at formidle til eleverne på nogle lidt anderledes måder. Derfor passede det godt, da vi opdagede Mettes arbejde med lydfortællinger som en del af undervisningen. For hvorfor ikke lade eleverne gå rundt i Sønderborg og opleve historiens vingesus med ørene, mens de kan se området, som det ser ud i dag?”

“Eller en tur ned ad gågaden i Flensborg, mens de får fortalt fra to unge sydslesvigere, hvad det vil sige at være en del af det danske mindretal”, siger hun

Efter at have brugt lydfortællingerne i undervisningen kan Morten Strüssmann godt anbefale det i undervisningen.

“Det er helt sikkert noget, jeg kan anbefale. At få den oplevelse og de personlige beretninger, det er jo en kæmpe gave. Historien bliver jo foldet ud på en helt anden måde. Det giver lidt ekstra krydderi, når man går rundt der i Sønderborg. Det, at du er der live, gør altså noget,” siger han og understreger, at han helt sikker også vil blive ved at bruge fortællingerne.

“Det er helt sikkert noget, jeg vil blive ved med at bruge. Vi har nogle faste punkter vi skal igennem, og 1864 og Genforeningen er iblandt. Så når vi kommer til det, vil jeg helt sikker tage mine klasser med ud at gå den tur. Det er vel nærmest pligt for os, når vi bor lige her.”

Men lydfortællingerne kan også bruges andre steder.

“Der er mulighed for nogle kombinationer, man kan følge med på Google Maps. På den anden side er der også noget arbejde i at binde det op på nogle steder. Man kan også bruge nogle andre ting og for eksempel kombinere det med Grænseforeningens scenariekasser,” siger Mette Post fra Lydskolen.