“Eleverne har rigtig meget transparens fra tysk, … de bruger rigtig meget W i stedet for V, og de har nogle tyske måder, at lave deres sætninger på. Men de arbejder fokuseret på at udtrykke sig så godt de kan på det niveau af dansk, de er på.”

I en klasse på Cornelius Hansen-Skolen i Flensborg sidder en gruppe 1.- og 2.-klasses elever bøjet over deres iPads. Små fingre former ord på dansk på iPad-skærmene, mens samtalerne i klasselokalet flyder frit mellem sprogene dansk og tysk. Sådan er hverdagen på de danske skoler i Sydslesvig.

I denne uge arbejder eleverne med at skabe deres egne bøger på deres iPads i fagene dansk og matematik. Et projekt, der samtidig blev en fortælling om sprog, identitet og det særlige ved at være dansk elev i Sydslesvig.

Cornelius Hansen-Skolen er en af de danske skoler i Flensborg, hvor dansk er undervisningssproget, men hvor tysk er en del af dagligdagen. For lærerne er sprogmødet en præmis, der både skaber muligheder og udfordringer. Arbejdet med elevernes egne bøger er mere end blot en skriveøvelse. Det er et redskab til at styrke dansk sprog og identitet, samtidig med at elevernes tosprogethed respekteres og bruges konstruktivt.

At skrive mellem to sprog

For ikke at stoppe elevernes skriveglæde vælger lærerne ikke at rette sproglige fejl undervejs, som elevernes lærer Michelle Nedell Christensen forklarer det: 

“Det er vigtigt ikke at bryde elevernes skriveproces. Jeg har sagt, at der er børneskrift og voksenskrift. De måtte ikke rette deres egen skrift efterfølgende, fordi jeg ville gerne, at de skulle kunne sammenligne. Sammenligningen bliver meget tydelig og vigtig, når eleverne selv peger på forskelle og ligheder mellem det, de selv har skrevet på dansk i det øverste tekstfelt, det vi kalder børneskrivning, og det, deres lærere har skrevet i feltet nedenunder.”

Tyske ord sniger sig ind undervejs i børneskrivningen, men det er ikke noget, lærerne slår ned på som fejl. I stedet bruger de det som udgangspunkt for sproglig refleksion med eleven eller hele klassen. Sprogmødet bliver oplevet som noget positivt og værdifuldt i stedet for en barriere, der holder eleverne tilbage fra at udtrykke sig. 

I dansk har eleverne arbejdet med en billedserie om uglen Ulla. Ulla kan lidt af hvert og tager fx bussen, leger gemmeleg og flyver på ferie. Matematiktimerne blev brugt på små regnehistorier, hvor hver side kombinerer billeder og tekst bestående af regneopgaver og spørgsmål.

En elev beskriver uglebogens univers:

“Først kører den bus i skolen… så leger den gemmeleg… og så flyver hun på ferie.”

Ben, en af eleverne, læser med selvsikker stemme:

“Jeg har seks æg og et er gået i stykker. Hvor mange har jeg tilbage? Fem.”

Børnenes hverdag er udgangspunktet, men der er plads til fantasi i fortællingerne. Børnenes fritid er præget af det tyske, men ved at lade dem fylde de selvlavede bøger med hverdagsdagsting bliver bøgerne en slags små danske kulturprodukter. Dette understøtter skolens arbejde med danskheden midt i den tyske hverdag, hvor børnene taler dansk om æggene hjemme, men køber dem på tysk i supermarkedet.

En skole, hvor dansk skal leves

Lærer Laura Tästensen fortæller, at især elever, der kæmper med dansk, har vundet selvtillid via de selvskrevne bøger:

“Jeg har en del elever i min klasse, der har rigtig svært ved at lære at skrive og læse. Jeg har oplevet, at de har mestret at lave en helt egen bog med forside og det hele, som de kunne vise derhjemme. Eleverne vokser med projektet.”

For elever, der vokser op mellem sprogene, hvis mor f.eks. taler dansk, og far taler tysk, kan mestring på dansk være et afgørende løft i deres oplevelse af at høre til i det danske mindretal.

Bøgerne udstilles til årets store forældremøde.

“Eleverne skulle gøre sig umage, fordi alle ville kunne læse deres bøger,” forklarer lærer Michelle Nedell Christensen.

Her kan forældrene selv gå rundt mellem bordene og opleve børnenes værker. Forældrene er, som eleverne, en blandet flok. De fleste er tosprogede med gode dansk- og tyskkundskaber, men også nogle enkeltsprogede for hvem dansk stadig er et forholdsvist fremmed sprog.

For alle forældre, lærere og elever bliver bøgerne en tydelig synliggørelse af dansk skriftsprog i en tysk hverdag. En god påmindelse til forældrene om, at et sprog også er skriftlig og både skal tales, læses og skrives for helt at komme ind under huden. 

Derfor har Laura Tästensen også tidligere sendt digitale udgaver af bøgerne hjem til forældrene:

“Børnene var rigtig glade for, at de kunne vise deres bøger… så kunne de læse dem sammen med deres familie eller snakke om dem.”

På den måde bliver bøgerne en bro mellem skole og hjem og mellem det danske og tyske sprog.

Grænselandets muligheder og fremtiden for elevbøger 

Både Michelle Nedell Christensen og Laura Tästensen ser perspektiver i at bruge metoden på tværs af fag – endda på tværs af grænser.

Michelle Nedell Christensen drømmer om, at bøgerne kan vandre videre ud i verden:

“Jeg havde tænkt at få en stregkode på, så de kan blive lånt ud som en bogpakke på vores bibliotek.”