I begyndelsen af april kunne Sybilla Nitsch på sociale medier lave et genopslag, hvor hun så tilbage på den dag, hun blev formand for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

Det blev hun nemlig i april 2025, og siden har det været et hektisk år. Hun bor i Husum og har arbejdet i Skoleforeningen, hvor hendes mand er ansat som leder af Uffeskolen i Tønning.

Derfra pendler hun til Kiel, hvor hun er medlem af Slesvig-Holstens Landdag. Det bliver også til mange ture rundt i Slesvig-Holsten og til både Danmark og Berlin. En mandag i begyndelsen af januar var der snestorm, så hun kun nåede til Flensborg i bil og måtte aflyse et møde hos Region Syddanmark i Vejle.

Det siger en del om det program, hun har som partiformand og politiker. I Flensborg kunne hun så sammen med SSW’s partisekretær, Martin Lorenzen, glæde dig over, at SSW fredag aften havde fået sin fjerde borgmesterpost i Agtrup Kommune.

Det er et parti med stor indflydelse, hun er formand for. SSW har en repræsentant i Forbundsdagen. Udover de fire borgmesterposter er det også en SSW-politiker, der er bypræsident i Flensborg, hvor partiets gruppe er den største i byrådet. Desuden er partiet repræsenteret i kommuner og amter i hele Sydslesvig.

Sybilla Nitsch blev selv medlem af Landdagen i Kiel efter landdagsvalget i 2022, hvor SSW fik 5,7 procent af stemmerne. Selv uden den undtagelse fra spærregrænsen på fem procent, som blev sikret ved landdagsvalgene med København-Bonn Erklæringerne fra 1955, ville partiet være kommet i Landdagen ved det valg.

Stor opbakning

Det er en fremgang, der er til at tage og føle på. Partiformanden tilskriver succesen, at partiet får en stigende opbakning fra det danske mindretal og dets organisationer.

“Vi står som parti stærkest der, hvor der er danske skoler og institutioner. Vi får mange mindretalsvælgere tilbage, som har stemt på andre. Bevidstheden om, hvad det betyder at have en mindretalsrepræsentant, er tilbage i Sydslesvig. Og det har betydet noget,” siger hun.

Sybilla Nitsch er parlamentarisk ordfører for SSW-fraktionen i delstatsparlamentet. Hendes arbejdsopgaver omfatter økonomi- og transportudvalget samt indre anliggender og retsudvalget. SSW er et dansk og frisisk mindretalsparti og et regionalt parti i Slesvig-Holsten.

“De fleste placerer os som socialliberale. Vi er mere borgerlige med hensyn til infrastruktur og den slags. Vi fører en pragmatisk politik,” siger Sybilla Nitsch, som lægger vægt på, at samarbejdet over midten er vigtigt i tysk politisk.

“Det betyder noget at kunne samarbejde hen over midten. Vi blev tidligere afvist fra den konservative fløj som mindretalsparti. Indtil den nuværende ministerpræsident, Daniel Günther, kom til, samarbejdede vi mest med den anden fløj, fordi CDU var negativt stemt,” tilføjer hun.

Men i dag kan SSW samarbejde til begge sidder i den slesvig-holstenske landdag.

“Som landsformand var jeg gæst ved CDU’s landsmøde i Slesvig-Holsten, så vi har fået et godt samarbejde. Da vi vandt den seneste borgmesterpost i Agtrup, var det også med støtte fra CDU,” fortæller partiformanden.

Rigtig sydslesviger 

SSW har politisk et særligt blik på Danmark og Norden og finder så meget inspiration fra de nordiske lande som muligt i sine politiske udspil. Desuden har det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland en særlig høj prioritet for partiet.

Sybilla Nitsch  er rigtig sydslesviger og har gået i dansk børnehave i Rendsborg og senere på Ejderskolen, og hun personificerer sit forbundslands befolknings ganske godt.

Slesvig-Holsten, der fejrer 80-års jubilæum i år, er præget af, at forbundslandet er en del af et grænseland med flere mindretal, og selvom det ikke er så synligt længere, er det også en vigtig del af fortællingen, at befolkningen er sammenbragt ved, at flygtningestrømmen efter Anden Verdenskrig forøgede Slesvig-Holstens befolkning med 78 procent.

Sybilla Nitsch er både datter af en flygtning og solidt forankret i det danske mindretal. Det præger hende som menneske og politiker.

“I dag som politiker går jeg op i social uretfærdighed. Jeg har altid gået op i, at man kan bygge et retfærdigt samfund, hvor alle bliver tilgodeset. Der er altid så mange steder, man kan gøre en forskel”, siger hun.

Hun fortæller også, at hendes forældre sagde til hende, at hun altid var en, der tog ordet, hvis der skete noget uretfærdigt.

“Som barn gik jeg ind i konflikter, når jeg så noget uretfærdigt.”

Første generations sydslesviger, anden generations politiker

Mens Sybilla Nitsch er første generations sydslesviger og dansker af sind, så er hun anden generations politiker. Hendes far Egbert Nitsch har både været medlem af Europa-Parlamentet og den tyske Forbundsdag som politiker for De Grønne, som han var med til at stifte i Slesvig-Holsten.

Det er noget af det, der har fået hende til at gå ind i politik. Som alle andre er hun præget af sine forældre og det liv, de har levet. Og for hendes fars vedkommende lyder det måske meget fint at være nået så langt som politiker. Men det var en hård vej dertil. For han er født i Königsberg i 1934.

Königsberg lå i Østpreussen. I dag er det en russisk enklave og bliver kaldt Kaliningrad. Men før Anden Verdenskrig var det en del af Tyskland.

Det har sat sine spor i Sybilla Nitsch, som aldrig var i tvivl om, at det var mindretallets parti, hun skulle vælge, da hun meldte sig ind i SSW.

“Jeg var også interesseret i den grønne politik. Men det var meget SSW, der fyldte for mig. Det stod mig klart, at hvis jeg skulle engagere mig politisk, skulle det være i mindretallet, hvor jeg også hører til.”

Sybilla Nitsch har aldrig haft bedsteforældre. De døde, før hun blev født.

“Min farfar blev dræbt som soldat ved fronten i Anden Verdenskrig. Min farmor flygtede fra Königsberg i den første bølge af flygtninge, som gik over land. Senere var der flygtninge, som kom afsted med skibe. De endte i Danmark. Min far og hans familie endte i Sachsen,” fortæller hun og tilføjer, at det altid har været vigtigt at få fortalt de historier, der var en del af hendes fars bagage gennem livet.

“Min far var den ældste af fire brødre, men kun tre af dem nåede frem. Den yngste døde af sult under flugten. Det har også præget mig og givet mig en bevidsthed om, hvor privilegerede, vi er. Min far holdt de sidste 10-15 år af sit liv op med at fortælle om begivenhederne. Han gjorde det ikke af sig selv i hvert fald.”

“Han var den ældste, og han skulle sørge for familien. Så min far fik en meget voksen rolle som barn med to yngre brødre. Jeg tror ikke, han har fortrængt de år. Men med alderen fandt han nok fred med det.”

At opbygge et liv ud af ingenting

“Men jeg har lært af ham og af min families historie, hvad det betyder at opbygge et liv ud af ingenting. For det var, hvad de havde med. Det er meget spændende. Jeg har også lært af, at intet kommer af sig selv, fordi mine forældre var selvstændige. Vi var ikke rige, men jeg har altid følt, at vi havde ressourcer.”

Da farmoren med de tre børn kom i sikkerhed, fik de først ophold i en bondefamilie i Sachsen.

“Min far havde en barndom med mange kriser. Moderen havde det skidt, og som den ældste af de tre flygtningebørn fik han et stort ansvar. Min far var 11 år gammel, da krigen sluttede. Han kom i lære som købmand, men han havde altid drømt om at blive gartner. Familien søgte gennem Røde Kors om at komme til Slesvig-Holsten, fordi forskellige dele af familien var havnet der.” 

Da han blev flyttet til Slesvig-Holsten i 1950’erne gennem Røde Kors, startede Sybilla Nitsch’ far med at opbygge gartnerier. Politisk var han først knyttet til FPD i mange år.  Han mødte hendes mor, som kom fra Berlin, men flyttede til Slesvig-Holsten for at læse på Kiels universitet og for at uddanne sig til gartner.

“Mine forældre havde små gartnerier, drivhuse og friland. De stod på torvet i Kiel. Jeg har stadig en særlig følelse, når jeg kommer forbi en markedsplads med et grønttorv. Men det var her, min far begyndte at arbejde med bæredygtige gartnerier, og derfor blev han en del af den grønne bevægelse.”

Det førte til en politisk karriere. Og indirekte var det medvirkende til, at Sybilla Nitsch blev knyttet til det danske mindretal. 

“Min far havde kontakt til mindretal i europæisk sammenhæng og til Anke Spoorendonk. Han interesserede sig for det, og vi boede i en lejlighed, hvor de andre familier i ejendommen var danske. Jeg blev så første generations sydslesviger,” fortæller hun.

Videre fra Ejderskolen

Efter at hun havde gået i det danske fritidshjem i Rendsborg og i Ejderskolen, blev Sybilla Nitsch feriebarn i Danmark og tilbragte mange somre Kalundborg. Siden fulgte gymnasieår i Brandenburg nær Berlin, hvor hendes mor flyttede til. Det var ikke noget, Sybilla Nitsch ønskede. Hun ville helst være blevet i Sydslesvig. Men hun stiftede bekendtskab med højreekstremismen og nynazismen i det tidligere DDR og blev første gang politisk aktiv i ‘Plattform gegen Rechts’, en tværpolitisk modstand mod det ekstreme højre.

Siden kom universitetsstudier i dansk og historie i Berlin og Roskilde samt lærerstudier i Kiel og Haderslev. Fra tiden i Berlin har hun også haft kontakt med andre fra det danske mindretal, blandt andet den nuværende leder af Aktivitetshuset i Flensborg, Sarah Keppler.

“Jeg ville gerne til Sydslesvig eller Danmark, så jeg tænkte, det ville være bedst at have en uddannelse som lærer. Det blev jeg så uddannet til i Kiel og på UC Syd. Grundlæggende havde jeg mest læst i tyske sammenhænge, så det var nyttigt at komme på UC Syd,” fortæller Sybilla Nitsch, som skrev speciale om danske skoler under nationalsocialismen.

Sprog, kultur og politik

Siden holdt Sybilla Nitsch øje med stillingsopslag i grænselandet. Hun undrede sig, da hun til en ansættelsessamtale blev spurgt, om hun kunne repræsentere dansk kultur og historie.

Selv da hun læste på Nordeuropæisk Institut på Humboldt Universitet i Berlin læste hun dansk kultur og historie. Hun havde Bernd Henningsen, en af Tyskland førende eksperter i Danmark og Norden, som professor.

“Man får en anden bevidsthed om sprog og kultur, end mange, der kommer fra Danmark har. Det har hele tiden været en naturlig del af min identitet. Da jeg var ung, voksen og skulle finde ud af, hvor jeg skulle være henne, var det naturligt at det skulle være i Sydslesvig; også at jeg skulle engagere mig i mindretallet og dets organisationer. Der følger en pakke med.”

I sin skoletid, mens hendes far var politiker, lærte Sybilla Nitsch, at man må kæmpe for sin sag, og at det kan have en pris. Det nye parti De Grønne var ikke populære i begyndelsen, og familien havde i en overgang politibeskyttelse. Hun oplevede, at der blev knust ruder og malet hagekors på hendes skole, fordi den var dansk.

“Der var en negativitet overfor det, at man var dansker. Der var en negativitet fra det omkringliggende samfund. Ude i landområderne er der folk, der siger: “Det har vi ikke brug for”. De bryder sig ikke om mindretallet og om, at vi har en særstatus.”

Det grænseoverskridende er vigtigt

Sybilla Nitsch tilføjer, at det også hænger sammen med, at politik jo handler om at fordele ressourcerne.

“Men det var nok en overgang. Det ændrede sig. Generationerne før mig var præget af det. Jeg gik ind i det politiske arbejde på et tidspunkt, hvor flere kunne se, at det grænseoverskridende samarbejde fik betydning. Man opdagede også fordelene ved at have en dansk skole og kontakt til Danmark.”

Hun tilføjer, at hendes hjemby Husum faktisk er meget dansk.

“Mindretallet står stærkt i det, nogle kalder udkanten. Husum og Tønning er meget præget af det. Det samme gælder hele vestkysten,” siger hun.

Hendes far døde, da hun var 24 og midt i studiet. Da hun var færdiguddannet, var jobsøgningen geografisk afgrænset. 

“Sydslesvig er min hjemstavn,” siger Sybilla Nitsch, som i sit første lærerjob blev vikar på Ejderskolen, hvor hun selv havde været elev. 

Hun nåede at komme rundt i Sydslesvig som lærervikar. Hendes første fast job var på Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad, senere flyttede hun over til Husum Danske Skole. Hun nåede også at arbejde som konsulent i Skoleforeningen.

“Jeg var meget glad for at være i Skoleforeningen, hvor jeg var konsulent for kulturfag, samfund, historie og religion. Det var mit drømmejob, og jeg kan godt ærgre mig over, jeg ikke kunne være blevet ved at arbejde med det nogle år, fordi jeg elskede at arbejde med fagudvikling.”

“Så var der nogle, der tænkte, at måske kunne jeg komme i Landdagen. Jeg blev første gang opstillet i 2017.”

Efter at hun som partiformand har stået i spidsen for SSW i lidt mere end et års tid, arbejder partiet på en køreplan, der skal bringe det godt frem til landdagsvalget i 2027. Der er kommunalvalg i 2028 og forbundsdagsvalg i 2029, så store opgaver venter.