”Man kan vokse ind i det danske sprog”
I en serie undersøger vi, hvad danskhed er for en størrelse i det dansk-tyske grænseland, hvor man altid har forholdt sig til, hvad det vil sige at være dansk.
Sydslesvigske Annegret Friedrichsen er forfatter til romanerne ’Porcelænskvinden’ (2020) og ’Astrids somre’ (2022), som begge foregår i både Danmark og Tyskland.
Foto: Iben Gad
af Redaktionen
Vi har spurgt Annegret Friedrichsen, der er forfatter til romanerne ’Porcelænskvinden’ (2020) og ’Astrids somre’ (2022), som begge foregår i både Danmark og Tyskland.
Annegret Friedrichsen er født og opvokset i det danske mindretal i Sydslesvig, men bor i dag i København. Hun er uddannet litteraturmagister og arbejder som forskningsbibliotekar på en universitetsafdeling på Det Kongelige Bibliotek i København.
Hvad betyder danskhed for dig?
”Danskhed betyder helt overordnet for mig: Sproget, kulturen og et grundlæggende, rummeligt værdifællesskab.”
Føler du dig dansk?
”Ja, jeg føler mig dansk og er også dansk statsborger. Vi taler dansk i min egen familie her i København, men jeg føler mig dog til tider stadig også en smule tysk, hvis man kan sige det på den måde. Grundlæggende kan det måske bedst beskrives sådan, at jeg stadig allermest føler mig som en dansk sydslesviger, selv om jeg har boet, studeret og arbejdet i København i over 40 år.”
”Hvad mener jeg i grunden med det? Vel egentlig, at jeg er stadig er præget af min tosprogede opvækst i det danske mindretal i Sydslesvig med dansk skolegang i et tysk flertalssamfund og omgivet af både danske og tyske venner og familiemedlemmer. Jeg gjorde eksempelvis ikke noget for at komme af med min sydslesvigske accent, dengang jeg flyttede til København, men ret hurtigt og helt naturligt forsvandt de dialektale sydslesvigske udtryk og talemåder.”
”Jeg føler mig hjemme her i København, men måske er det med min accent også et billede på, at jeg altid har fastholdt, at det er en central del af min identitet oprindeligt at være sydslesviger. Jeg føler mig den dag i dag rigtig godt tilpas, når jeg er i Sydslesvig – i et område, der altid har været præget af flere sprog og kulturer, både dansk og tysk, men også frisisk og plattysk.”
Kan alle blive danske?
”Ja, naturligvis, det er en proces. Man kan vokse ind i det danske sprog, dansk kultur og grundlæggende værdier, det sker via skole, uddannelse, læsning, hverdagen, venskaber, arbejde etc. Det kræver, at man vælger sit nye land, men også at man bliver lukket ind, omfavnet af de andre og accepteret med sit eget særpræg som en del af fællesskabet.”
Kan man både være dansk og noget andet?
”Ja, selvfølgelig, det kan man, og det er der mange, der er på utallige måder. Jeg har selv forsøgt at skrive om det i min roman ’Astrids somre’. Bogen fortæller ud fra pigen Astrids perspektiv om hendes sommerferier – de såkaldte sydslesvigske ferierejser – på landet i Jylland hos en værtsfamilie og resten af hendes år derhjemme i Sydslesvig med skolegang i en dansk landsbyskole, men i en tysktalende familie. Rejserne fører gradvist til hendes glæde ved det danske sprog, men hun bliver også opmærksom på kulturforskelle.
”Jeg har skrevet romanen, fordi jeg synes, det er vigtigt, at der findes skønlitteratur om mindretal og tosprogede – at tematisere opvækst med flere sprog. Nu udspiller min roman sig jo ganske vist i de sene 1960’ere og tidlige 1970’ere i henholdsvis Jylland og Nordtyskland, men hovedpersonen Astrids undren: Hvem er jeg, og hvorfor er jeg anderledes end de andre, er tidløs. Jeg håber, at romanen på sin egen vis kan formidle en indsigt i, hvordan det kan opleves at vokse ind i en blandet identitet med forskellige fortegn, og hvad der kan være på spil, når børn har flere sprog og kulturer.”
Hvornår føler du dig mest dansk?
”Det med at ’føle sig dansk’ er ikke noget, jeg til daglig tænker på, men jeg føler mig nok mest dansk, når jeg kommer hjem fra udlandet. Det er i mødet med det andet, man ofte tydeligere kan se og sanse sit eget lands hverdagskultur, samtidig med at man har fået det sat i relief af og måske også er blevet inspireret af rejselandet.”
”Jeg voksede op i det danske mindretal i Nordtyskland, hvor det, at man gik i dansk skole og ikke i den tyske, som de fleste børn i landsbyen, jo var et resultat af et aktivt valg og en holdning fra ens forældres side. I mit tilfælde kom min far fra en dansksindet familie, så det var hans ønske, at vi børn gik i dansk skole og meldte os ind i danske foreninger. Måske er det derfor, jeg ofte føler mig mest dansk i Tyskland og omvendt stadig nogle gange føler mig tysk i nogle sammenhænge i Danmark.”
Hvad er typisk dansk?
”Det er efterhånden svært at sige, men grundlæggende er det jo det danske sprog og dermed også dansk litteratur, som skaber noget med sproget og også afspejler og giver indsigt i mennesker i det danske samfund i dets mange facetter. Dansk litteratur er også under konstant international indflydelse, og det samme gælder dét, vi kalder ’dansk’ i hverdagslivet. Indflydelse er ofte også inspiration og berigelse.”
”Mange ville måske nævne dansen om juletræet som typisk dansk, men juletræstraditionen kom jo oprindeligt fra Tyskland. Hvad madkulturen angår, vil du få forskellige svar fra forskellige generationer osv. Da jeg var barn og ung var noget typisk dansk for mig forbundet med koldskål og stjerneskud, med sommerlandet med alle dets tilknyttede associationer, med H.C. Andersens eventyr.”
”Spørger du mig i dag, vil jeg stadig også nævne højskoletraditionen, folkelighed og uformelle tiltaleformer. Desuden er det også for mig en grundlæggende enighed i Danmark om, at vi deler og tager hånd om dem, som ikke har nok. Ikke at det ikke findes i andre lande, men det gør det dog stadig i højere grad i Danmark og andre nordiske lande. Og jeg vil også gerne nævne noget meget centralt og smukt, nemlig tilliden. Her er i Danmark oplever jeg, at der er en høj grad af tillid i befolkningen – til hinanden, og til staten.”
Kan du tåle mælk eller ej?
”Ja, jeg kan tåle mælk og drikker mælk, men i dag kun i min kaffe.”
Læs også:
Mirco Reimer-Elster: Danskhed er et fællesskab
Christian Egander Skov: ”Hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv”
Gitte Hougaard-Werner: ”Jeg føler mig altid mest dansk”
Ida Petersen: "Jeg tror på, at der findes danskere i mange modeller"
Anna Elisabeth Jessen: "Danskhed er for mig mit sprog"
Anni Matthiesen: Danskhed er kendskab til danske værdier
Theis Kylling Hommeltoft: Danskhed handler om at tage del i fællesskabet
Flere nyheder: