Efterskolelever fra Færøerne, Grønland, Danmark og Sydslesvig kan have en god hverdag sammen – og som unge mennesker, har de meget tilfælles trods forskellige kulturelle udgangspunkter.

Men spørger man til det folkelige fællesskab set fra mere officielt færøsk hold, for eksempel ved at spørge et af de færøske medlemmer af Folketinget, så føler man sig på Færøerne ikke ligefrem som del af et folkeligt fællesskab, selv om man er en del af Rigsfællesskabet sammen med Danmark og Grønland.

“Det handler ikke om at vende sig mod Danmark. Men de fleste kan godt være en del af det danske kongerige og samtidig søge en færøsk identitet. Kulturelt, økonomisk og politisk går vores bestræbelser ud på at styrke den færøske identitet og selvstændighed,” siger Sjúrður Skaale, som er valgt til Folketinget for Javnaðarflokkurin.

Ifølge ham fylder bevidstheden om det danske mindretal i Sydslesvig ingenting på Færøerne. 

“Om der er et folkeligt fællesskab? Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige til det. Jeg ser os som værende forskellige steder. Færøsk er et andet sprog, vi har en anden historie og en anden national identitet. Vi identificerer os ikke som danskere. Jeg kan ikke se den store fællesmængde,” tilføjer han. 

Sjúrður Skaale anerkender, at der selvfølgelig kan være gode fællesskaber mellem færinger bosat i Danmark og deres naboer, og mellem unge, der mødes på efterskoler, eller når for eksempel Grænseforeningens Elevambassadører fra det danske mindretals gymnasier i Sydslesvig og det tyske mindretals gymnasium i Sønderjylland er på besøg på Færøerne, og færøske elever er på returbesøg den anden vej.

“Når folk mødes, er der sikkert nogle ting, man er fælles om. Et møde kan sikkert give mening på det personlige plan,” siger folketingsmedlemmet.

Men han ser ikke et mellemfolkeligt fællesskab mellem de forskellige dele af Rigsfællesskabet og det danske mindretal i Sydslesvig.

“Vi er en del af den danske stat folkeretligt og statsretligt. Men hele nationsopbygningen på Færøerne går jo ud på at bygge en økonomi og en kultur, som er noget andet end det danske. Vi har været en del af Norge indtil 1814, da Norge blev en del af Sverige. Så blev vi en del af Danmark. I en periode har man fra dansk side forsøgt at fordanske Færøerne. Nu arbejder vi for at styrke vores egen kultur. Ingen på Færøerne siger: Jeg føler mig som dansker,” siger Sjúrður Skaale.

Ligesom mange sydslesvigere tager også mange færinger en uddannelse i Danmark, men det bliver de ikke danske af, mener han.

“Det kan vi godt adskille. Kulturelt er vi noget andet.”