De frivillige står i rækker på hver sin side af den sti, hvor Tønder Festivals publikum kommer ind lige om et øjeblik. 

Mette Bossen Linnet sidder ved et bordbænkesæt tæt på de frivillige og ser på de mange mennesker, der samles. Hun er både formand for Regions Syddanmarks særligt rådgivende udvalg for dansk-tysk samarbejde og for Tønder Festival. 

Og lige om lidt åbnes der for publikum til Tønder Festival – den største kulturbegivenhed i grænselandet.

I år er den 33-årige Venstre-politiker dog ikke så aktiv på festivalen, for hun er på barselsorlov, og den passer fint i timingen for en af de store opgaver, hun ellers står i spidsen for, nemlig regionens arbejde med at undersøge muligheden for at afholde en dansk tysk kulturfestival, som skal bringe grænselandet i fokus.

Det skal ikke hastes igennem. Der er afsat 500.000 kroner til at undersøge mulighederne, men som Johan Ottosen skrev i ‘Det haver så nyligen regnet’ i 1890: “Det har slet ingen hast for den, som tror”.

Forberedelserne til næste års Tønder Festival har stået på i mere end et år. De første navne til næste års festival er allerede sikret. Og en så stor begivenhed med 13.000 deltagere har krævet rigtig meget planlægning. 3.000 frivillige er i sving, de fleste under selve festivalen. Hovedparten af deltagerne bor i en trailerpark på størrelse med Varde.

Så Sønderjylland og Mette Bossen Linnet har erfaring med at planlægge og gennemføre store kulturelle arrangementer. Tankerne om et folkemøde i grænselandet har svirret, siden Grænseforeningen besluttede ikke at have et Sydslesvigtelt på Folkemødet Bornholm i Allinge. 

Folkemødet Bornholm er blevet en kæmpe succes, siden det først blev afholdt i 2011. 

Men det er også vokset til at være en kæmpe størrelse og en voldsom udgift for de organisationer, der vælger at kaste sig ind i den stadig hårdere kamp om opmærksomhed, som også er fulgt med og kan aflæses ved, at firmaer, der arbejder med lobbyisme og kommunikation, fylder mere end politiske partier, og det er meget svært for organisationer at henlede opmærksomheden på deres budskab. 

Det gælder selvfølgelig også budskabet om det danske mindretal i Sydslesvig og de særlige vilkår, der hersker i grænselandet. Da Sydslesvigteltets endeligt affødte en debat i de lokale medier i Sydslesvig og Sønderjylland, foreslog Grænseforeningens formand Mirco Reimer-Elster lidt henkastet i et interview, at man måske kunne afholde et folkemøde i grænselandet, hvis det handler om at udbrede kendskabet til grænselandet.

Men udover et kulturmøde på Mors er Danmark i de senere år blevet beriget med folkemøder på både Møn, Falster og i Gentofte i hovedstadsområdet. Så arbejdstitlen, som kan bruges på både dansk og tysk, er i regionen blevet en dansk-tysk kulturfestival.

Øjnene op for grænselandet

Grænselandet kan noget særligt, og der er et behov for at få resten af Danmark og Tyskland til at få øjnene op for mulighederne. Mette Bossen Linnet fremhæver, at virksomhederne sukker efter arbejdskraft, der kan både dansk og tysk. 

Et godt eksempel på Københavns, Kiels og Berlins manglende kendskab til grænselandet er den danske reform af regionerne, hvor det internationale samarbejde blev lagt fra regionerne til kommunerne uden tanke på den vigtige rolle, Region Syddanmark spiller i samarbejdet med forbundslandet Slesvig-Holsten, Danmarks nærmeste nabo og hjemsted for det danske mindretal.

Hvis ikke reformen var blevet ændret, havde Mette Bossen Linnet ikke haft den position, hun har, for så havde regionen ikke stået for noget grænseoverskridende kultursamarbejde med naboerne i Slesvig-Holsten. 

Glem alt om et kommunalt samarbejde i større stil med de tyske naboer, for de har ikke haft nogen kommunalreform, så der er 1.104 kommuner i Slesvig-Holsten mod 98 i Danmark, hvor det mest er de fire sønderjyske kommuner, der kigger syd for grænsen. 

Og nu er det ikke, som Johan Ottosen skrev i den gamle kampsang, frø af ugræs, der fyger over hegnet. Det er gode muligheder for både erhvervs- og kulturliv, som ikke må gå til spilde.

Når hun vender tilbage fra barsel, genoptager Mette Bossen Linnet det politiske arbejde og vender tilbage til sine poster som regionrådsmedlem i Region Syddanmark, hvor hun er udpeget som særlig repræsentant for det dansk-tysk samarbejde og som medlem af bestyrelsen og kulturudvalget for det grænseoverskridende samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig.

“Vi måtte finde en lang titel, som matcher det tyske,” siger hun med et glimt i øjet om den fine titel som ‘særlig repræsentant’. Bordbænkesættet, vi har sat os ved, hører til et af Tønder Festivals legendariske udskænkningssteder, Little Dublin, som ligger ved indgangen til området ‘Outlaw Village’.

Mette Bossen Linnet fortæller, at rollen som særlig repræsentant for det dansk-tyske samarbejde har været i Regionsrådet i flere perioder, og at hun koordinerer samarbejdet med naboerne mod syd i tæt parløb med partifællen og regionsrådsformanden Bo Libergren.

“Der er rigtig mange repræsentative opgaver. Og i efteråret laver vi en dansk-tysk strategi om, hvad der er vigtigt for regionen i det dansk-tyske samarbejde,” siger hun. 

Efter at ideen om et folkemøde i grænselandet kom frem, skal den have lov at modnes hos de forskellige aktører. Og den modningsproces er der sat 500.000 kroner af til af Regionsrådet. 

Desuden har både det tyske mindretals paraplyorganisation i Danmark, Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), samt det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), og det danske mindretals politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), udtalt støtte til ideen.

Folk skal samles

“Kommissoriet for en dansk-tysk kulturfestival har været til behandling i Regionsrådet og er godkendt inden sommerferien. Vi ønsker et dansk-tysk møde med kulturelle indslag og mulighed for debatter og drøftelser, hvor vi også kan samle det frivillige. Det skal ikke være noget, der erstatter de rigtig gode sydslesvigske årsmøder eller andre eksisterende begivenheder, men et nyt forum, hvor vi løfter det hele fra kultur til politikere, menige borgere og erhvervslivet,” fortæller hun om planerne.

“Meningen er, at det skal samle folk fra både den danske og den tyske side af grænsen i et samarbejde, der bygger på sammenhold og respekt for hinanden. Det skal understrege, at vi trods krige og konflikter i dag er kommet dertil, hvor vi kan have så godt et samarbejde. Vi vil gerne udbrede den viden og kendskabet til historien og nutiden, både til resten af Danmark og Tyskland og resten af verden,” siger Mette Bossen Linnet og tilføjer:

“Der er steder, hvor der er krig, og vores eksempel kan måske skabe håb.”

Kort efter debatten om et folkemøde i grænselandet var begyndt, blev der mulighed for en uventet generalprøve, da der blev afholdt UNESCO-dage i Augustenborg, og det på kort tid lykkedes at stable et fint kultur- og debatarrangement på benene. 

Men Region Syddanmark sigter højere.

“Vi kan hente inspiration i Augustenborg-dagene. Men vi sigter højere. Der skal være mere markedsføring, foreningslivet skal inddrages. Det skal have en flyvehøjde og skabe værdi for den praktiske verden. Ligesom man kan se det, når for eksempel helikopteren flyver over grænsen. Der bliver ikke tale om at starte med en lille udgave. Det skal gøres ordentligt første gang. Der er nedsat en arbejdsgruppe og indhentet ekstern hjælp til at afdække mulighederne. Nogle siger: Kan det ikke allerede blive i år eller næste år. Men det skal ikke være før, at det er helt gennemarbejdet. Det er en unik historie, der skal formidles på begge sider af grænsen.” 

Fælles begivenhed

Mette Bossen Linnet understreger, at en dansk-tysk kulturfestival skal være en fælles begivenhed, som der bliver lagt penge og kræfter i på begge sider af grænsen.

“Vi har sat 500.000 kroner af til forarbejdet. Det er alt det arbejde, der leder op til det, og deri ligger en indirekte forståelse for, at vi kan gå videre med projektet, når vi når frem til start. Vi har haft møder med ministre og ministerium i det tyske, men der er ikke penge endnu. Men det skal der være, ellers kommer det ikke til at lykkes,” siger hun.

Det er for tidligt at tale om, hvor en kulturfestival skal finde sted, og om det skal være på én lokalitet og gentages ligesom andre møder af den karakter, eller om det for eksempel skiftevis skal være på den danske og den tyske side af grænsen. I første omgang ser man på indholdet.

“Så må vi se, hvem der bider til bolle, når tingene bliver mere konkrete.”

Mette Bossen Linnet mener afgjort, at det er en fordel at have erfaringer fra en begivenhed som for eksempel Tønder Festival at tære på, når et stort grænseoverskridende projekt skal planlægges. Hun nævner også som eksempel folkBALTICA Festival som et arrangement, der bringer gode erfaringer fra grænselandet til bords.

“Vi har helt sikkert erfaringer. Arbejdet med Tønder Festival har givet mig blikket for både de små, store og strategiske tanker. Til Tønder Festival er der cirka 3.000 frivillige med. Og det er ikke nok med musikken. Der skal også være toiletter, mad og drikke mm. Hvad det indholdsmæssige angår, har vi erfaringer herfra, som vi godt kan bruge. Men folkBALTICA har helt sikkert mange erfaringer, vi kan tage med. Det er et grænseoverskridende projekt, og der er mindretalsmusikanter med.”

Flere grene af kulturlivet

Hun mener, grænselandskunstnere fra flere grene af kulturlivet vil kunne bidrage til en dansk-tysk kulturfestival. 

“Der er billedkunst, litteratur. Det kan være en mosaik, hvor alle kommer og aktørerne kan lade sig inspirere af hinanden. Det er noget af det, der med til at skabe magi”, siger Mette Bossen Linnet.

Få meter fra os begynder de mange frivillige, som har stillet sig op på rad og række at klappe. Det er en tradition på Tønder Festival, at publikum bliver klappet ind. Og publikum klapper tilbage mod de frivillige. De ved godt, at uden frivillige, ingen festival.

Det ved formanden for festivalen selvfølgelig også. Og hun understreger, at de andre sønderjyske politikere også forstår nødvendigheden af den frivillige indsats. Tønders borgmester har været parkeringsvagt på festivalen i mange år.   

“Ude på campingområdet ligger Sønderborgs borgmester, for han plejer at være her. At samle så mange mennesker kræver mange logistiske overvejelser. Mange lokale holder ferie for at være med og gøre en indsats som frivillige,” siger Mette Bossen Linnet.

Mens hun er på barsel fra regionsrådet, overtager partifællerne Allan Emiliussen og Tage Petersen hendes opgaver med det dansk-tyske samarbejde.