Tilbage til nyhedsliste

Mindretalspartiet SSW har fået ny formand

25. oktober 2021

41-årige Christian Dirschauer er lørdag blevet valgt som ny formand for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).

41-årige Christian Dirschauer er lørdag blevet valgt som ny formand for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Han afløser Flemming Meyer, der går på pension efter 16 år på formandsposten.

41-årige Christian Dirschauer er lørdag blevet valgt som ny formand for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Han afløser Flemming Meyer, der går på pension efter 16 år på formandsposten.

Foto: SSW

Med et solidt flertal på 95 procent af stemmerne er 41-årige Christian Dirschauer lørdag blevet valgt til ny formand for det dansk-frisiske mindretalsparti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Det skete ved partiets landsmøde i Harreslev ved Flensborg. Christian Dirschauer, der tidligere har været anden næstformand i partiet, afløser Flemming Meyer, der efter 16 år på formandsposten trækker sig for at gå på pension. 

”Vi må ikke være blåøjede: Når alt kommer til alt, er det kun SSW, der kæmper for mindretallene. Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at få de unge ind i partiarbejdet, så mindretallene også i fremtiden kan stole på os”, sagde Christian Dirschauer ved landsmødet foran 150 tilstedeværende delegerede og gæster ifølge en pressemeddelelse.

Den nye formand vil ud over at have fokus på de unge også arbejde for at få mindretalsrettigheder skrevet ind i den tyske grundlov.

Ved landsmødet blev Sybilla Lena Nitsch genvalgt som næstformand, mens amtsformand Svend Wippich, Slesvig-Flensborg amt, blev valgt til posten som anden næstformand.