Tysklands mindretal vil fortsat skrives ind i grundloven

Af Redaktionen

I februar afviste det tyske indenrigsministerium at indskrive Tysklands fire nationale mindretal i den tyske grundlov. Indskrivningen ville betyde en højere grad af anerkendelse og beskyttelse for de fire mindretal, der foruden det danske mindretal i Sydslesvig også tæller friserne, sorberne og sinti-roma. 

Fredag den 27. marts var repræsentanter fra de fire mindretal så på besøg i Berlin hos Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, og her var grundlovsindskrivningen et af punkterne på dagsordenen.

”Det er jo noget, vi har arbejdet på i årevis, men vi løber gang på gang ind i nogle mure her i Berlin. Derfor er vi taknemmelige for alle lejligheder for at kunne tale vores sag. Vi skal finde flest mulige politikere, der kan forstå vores anliggende. Vi havde en god snak med forbundspræsidenten, og vi oplevede velvilje, hvilket forhåbentlig giver pote på et tidspunkt”, udtaler Gitte Hougaard-Werner, forkvinde for Sydslesvigsk Forening (SSF), der er det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, i en pressemeddelelse. 

Besøget hos forbundspræsidenten fandt sted i regi af Mindretalsrådet, hvor de fire nationale mindretal samarbejder for at sikre mindretallenes vilkår i Tyskland. På mødet blev der derfor også talt generelt om mindretallenes aktuelle situation og udfordringer. 

”Forbundspræsidenten mødte i dag et stærkt netværk af Tysklands autoktone (hjemmehørende, red.) mindretal. Vi viser, at forskellige sprog, kulturer og identiteter er en styrke, og at vi hører naturligt hjemme i Tyskland. Derfor skal vi tilgodeses i grundloven. Det er på tide, at forbundet endelig åbner op for denne mulighed”, lyder det fra Sybilla Nitsch, landsforkvinde for Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der er det danske mindretals parti.

Delstater ønsker indskrivning

I Slesvig-Holsten, hvor det danske mindretal hører til, har mindretalsrettigheder været en del af delstatens grundlov siden 2012. Udover de danske sydslesvigere er der også frisere og sinti-romaer i Tysklands nordligste delstat. 

I oktober 2025 vedtog Tysklands forbundsråd på opfordring fra delstaterne Slesvig-Holsten, Brandenburg og Sachsen, at mindretallene burde skrives ind i den tyske grundlov. I Tyskland kræver en forfatningsændring to tredjedeles flertal i Forbundsrådet og Forbundsdagen. Men sagen nåede altså aldrig videre til den tyske forbundsdag, der svarer til det danske folketing. 

Forbundsrådet er de tyske forbundslandes fælles parlamentariske forsamling. Medlemmerne er ikke direkte folkevalgte, men udpeget af delstaternes parlamenter. Forbundsrådet tager del i den tyske lovgivning, og Forbundsrådets samtykke er et ufravigeligt krav i forbindelse med ændringer af grundloven og af love vedrørende delstaternes økonomi og administrative beføjelser. 

Ikke første møde med Steinmeier

Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier har tidligere mødt mindretallene. I 2017 besøgte han Flensborg og holdt møde med repræsentanter fra mindretalsunionen FUEN og Dialog-Forum Norden. Repræsentanter fra det danske mindretal deltog også. 

Samtidig har forbundspræsidenten tætte bånd til Danmark. I 2021 besøgte han Syddanmark i forbindelse med den corona-udsatte markering af 100-året for grænsedragningen. Her deltog han bl.a. i en ceremoni ved skansen på Dybbøl. Han mødte Dronning Margrethe 2. og statsminister Mette Frederiksen (S). 

I 2024 havde forbundspræsidenten besøg af Danmarks kongepar, Frederik 10. og Mary. Efter besøget i Berlin tog kongeparret videre til grænselandet, hvor de var på Danevirke og på Flensborghus.

70-årige Frank-Walter Steinmeier har været forbundspræsident i Tyskland siden 2017. Han har tidligere repræsenteret det socialdemokratiske parti SPD og været udenrigsminister fra 2005-2009 og 2013-2017. Fra 2007-2009 var han desuden vicekansler under Angela Merkel. Frank-Walter Steinmeier stammer fra Detmold i Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.