Gå til leksikonoversigt

Andresen, Jens, født 1947, tidl. formand for Grænseforeningen

Personer

Jens Andresen er født og opvokset på slægtsgården i Kalleshave ved Agtrup i Sydslesvig. Hans forældre var gårdejer Hans Detlef og Hedvig Andresen. Familien har været dansksindet så langt tilbage nogen ved. Se Hans Detlef Andresens erindringer: Dansk bonde i tysk hjemstavn.

Jens Andresen er cand.agro. og har arbejdet som økonomikonsulent sideløbende med, at han har drevet landbrug på en gård i Branderup ved Løgumkloster. Han har været politisk aktiv for partiet Venstre, bl.a. som medlem af Sønderjyllands Amtsråd i perioden 1994 til udgangen af 2006, herunder formand for Sygehusudvalget og viceamtsborgmester, medlem Regionsrådet i Region Syddanmark fra 2006 til 2009. Endvidere har han været formand for Region Sønderjylland-Schleswig og kommunalbestyrelsesmedlem i Tønder Kommune (2006-2009).

Jens Andresen blev formand for Grænseforeningen efter Mette Bock, da hun blev ny kirke- og kulturminister 28. november 2016. Jens Andresen havde indtil da været 1. næstformand for Grænseforeningen. Han fratrådte som formand på Sendemandsmødet den 17. oktober 2020, hvor han blev efterfulgt af biskop for Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.

Jens Andresen endvidere formand for en række institutioner i grænselandet, herunder Kulturelt Forum i Tønder Kommune og Museet Holmen i Løgumkloster.

Jens Andresen er gift med sundhedsplejerske Karen Andresen og bosat i Løgumkloster.

Grænseforeningens øvrige formænd: Frederik Vinding KruseHjalmar UlrichH.P. HansenHolger AndersenFrederik HeickErik Haunstrup ClemmensenArne Fog PetersenEskild FriehlingH.P. ClausenViggo Witt-HansenJørn BuchBent A. KochTorben RechendorffFinn Slumstrup og Mette Bock.