Skov-Jakobsen, Peter, født 1959, biskop og tidligere formand for Grænseforeningen
Peter Skov-Jakobsen er opvokset i Korup ved Odense, men hans familie har rødder i Sønderjylland. Han blev cand.theol. i 1993 fra Københavns Universitet. En del af uddannelsen tog han ved Uddannelse of Hull i det østlige England, hvor han blev Master of Arts i 1992. Forinden studierne ved teologi i København studerede Skov-Jakobsen tysk ved Københavns Universitet.
Skov-Jakobsen har været biskop over Københavns Stift siden 1. september 2009. Forinden var han bl.a. sogne- og orlogspræst ved Holmens Kirke og Sømandspræst i sømandskirken i Hull, England. Peter Skov Jakobsen besidder en række tillidsposter, bl.a. er han formand for Rådet i Folkekirkens Nødhjælp og præsident for Bibelselskabet.
Peter Skov-Jakobsen blev valgt til formand for Grænsefreningen i 2020, hvor han efterfulgte Jens Andresen. Skov-Jakobsen blev genvalgt i 2022, men han genopstillede ikke i 2024 og blev efterfulgt på formandsposten af Mirco Reimer-Elster.
Peter Skov-Jakobsen. Foto fra 2024.
Grænseforeningen. Foto: Alexander Zeicht Rygaard.